Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

401 drejningsakse, vil det første omtrent angive Skibets Diametralplans Vinkel med Vertikalen, medens det andet omtrent angiver Bølgenor- malens Retning, fordi det er stærkt paavirket af den virtuelle Tyngde. 366. Duvning- i stille Vand og i Søgang- følger teoretisk de samme Love som Rulningerne, men i Praksis vil dog Vandets Modstand mod Bevægelserne faa noget større Betydning, dels paa Grund af Skibets Længde sammenlignet med Bredden, dels paa Grund af Skibets Form ved Enderne. Ligger Skibet med Stævnen mod Søen uden at gøre Fart, bliver T dette Tilfælde analogt med 2) i § 364, idet — er lille paa Grund af 1 1 Skibets store langskibs Metacenterhøjde. Duvningsvinklerne vil altsaa i delte Tilfælde omtrent være lige store med Bølgeprofilens Hældning, « aar Skibets Længde er lille i Forhold til Bølgebredden. Gør Skibet Fart mod Søen, bliver Tj Bølgens relative Periode, o: den Tid, der medgaar mellem to paa hinanden følgende Bølgetoppes Passage forbi Skibets Stævn; det kan da hænde, at T og Tj synkroni- serer, og man har da det med 1) i § 364 analoge Tilfælde, som altsaa vil give saa voldsomme Duvninger, at Skibet kan faa store Vandmasser op paa Dækket. En Reduktion af Farten vil følgelig medføre en For- mindskelse af Bevægelserne. _____________ 367. Styring. Rorets Styremoment. Hvis et Skib bevæger sig fremad med Roret i Midtstillingen, strømmer Vandpartiklerne forbi dettes Sider og udøver da ikke andre standsende Virkninger paa Skibet end de, der skyldes Gnidningsmodstanden mellem Vandet og Rorets Sider, Hvirveldannelsen paa Rorets For- og Agterkant samt en ringe Bølgedannelse ved Vandoverfladen; dog vil der ved Sejlskibes Frem- drivning fremkomme endnu en standsende Virkning i Form af forøget Hvirvelmodstand, fordi disse Skibes Diametralplan i Reglen ikke er sammenfaldende med Bevægelsesretningen. I Fig. 497 er AB Skibets Diametralplan, AC Rorfladen, der antages at danne med AB. De langs Skibssiderne strømmende Vandpar- tikler vil i dette Tilfælde udøve et resulterende Tryk Q mod Rorfladen, (1er kan opløses i to Komposanter R og P; den første virker langs Ror- fladen, den anden J_ denne i Punktet D, der altsaa bliver Rorfladens Trykcentrum, hvis Beliggenhed afhænger af Rorfladens og Agterskibets Form samt af Rorvinklen «’s Størrelse; Trykcentrets Beliggenhed kan ikke bestemmes nøjagtig ad teoretisk Vej, men dets Plads er i hvert Fald mellem Rorfladens Tyngdepunkt og Rorets Forkant. Komposanten R udøver kun en ringe drejende Virkning paa Skibet, 26