Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

402 dels fordi denne Kraft er lille, dels fordi den kun kan virke paa Skibet gennem den ringe Overfladegnidning mellem Vandpartiklerne og Ror- fladen. Antager man, at G er Skibets lodrette Omdrejningsakse, vil Kom- posanten P virke paa Vægtstangarmen GH, da P endvidere har en betydelig Størrelse, kan man praktisk talt sætte: Rorets Styremoment = P GH. Nu er GH = AG cos a + x, hvor x er Trykcentrets Afstand fra Rorets Forkant; men da x altid er lille i Forhold til AG, kan man ændre ovenstaaende Udtryk til: Rorets Styremoment = P AG cos a.............(77), hvor A kan antages at være Skibets agterste Perpendikulær og G Ski- bets Tyngdepunkt. Styremomentet maa ikke forveksles med Drejnings- momentet paa Skibet. Hvis Skibet kun var en lodret plan Flade, se Fig. 496, vilde Vandets relative Strømlinier være horisontale, rette Linier denne Plan, følge- lig vilde Trykket P nærmest være at bestemme efter Joëssel’s Formler, (64) og (65), der giver: Tl A A A 8 sinoî P = 0,4 m A vs 7---. 0,2 + 0,3 sm a Paa Grund af den kurvede Form for Strømlinierne ved Vandpar- tiklernes Bevægelse langs Skibssiderne kan ovennævnte Udtryk kun anvendes for Trykket paa et Skibs Ror, naar man multiplicerer det med en Koefficient, der er afhængig af Agterskibets Form, men som kan antages at være konstant for det samme Skib, se dog § 374. Sætter man endvidere AG i (77) lig Halvdelen af Skibets Længde L, faar man, da m, A, v og L er konstante: „ , sin a cos a Rorets Styremoment = k _ „ , „ „ . , J 0,2 + 0,3 sin a hvor k er konstant. Styremomentet bliver følgelig det størst mulige ved den Værdi af a, for hvilken højre Side af dette Udtryk bliver Maksi- mum; dette indtræffer fora = c. 36°, og denne Rorvinkel vilde derfor være den bedste, hvis de ovenfor antagne Forudsætninger var fuld- stændig rigtige, i hvert Fald stemmer Teorien ganske godt med prak- tiske Forsøg, hvor Rorvinkler mellem 35 ° og 40 0 har givet de bedste Resultater. Antager man, at smaa Krængninger og Duvninger af Skibet finder Sted om henholdsvis lang- og tværskibs Akser gennem Tyngdepunktet af øverste Vandlinies Areal, vil Rortrykket P ogsaa bevirke Krængning og Duvning af Skibet. P* tvær- og langskibs Komposanter bliver nemlig henholdsvis P cos a og P sin cc, se Fig. 498, er endvidere den lodrette Afstand fra øverste Vandlinie til Rorfladens Trykcentrum lig h,