Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

404 der varierer fra Rektangler med afrundede Agterhjørner (Panserskibe) til Cirkler og Ellipser (Lystfartøjer). Den samme Uenighed findes med Hensyn til det Sted paa Roret, hvor den største Bredde bør an- bringes; nogle Eksperimentatorer mener, at Virkningen af Vandstrøm- mene er størst i Vandoverfladen, hvor Roret altsaa bør være bredest, andre fremfører det Ræsonnement, at ganske vist træffer de nedie Vandstrømme Roret under en mindre Vinkel end de øvre, men til Gen- gæld vil Overfladegnidningen mellem Skibet og Vandpartiklerne bevirke, at Hastigheden af de øvre Vandstrømme er mindre end Hastigheden af de nedre, følgelig skal Roret have den største Bredde forneden. Som Støtte for den sidste Paastand kan anføres, at W. Froude har eksperi- menteret med et paa halv Højde delt Ror og kom derved til det Resul- tat, at den nedre Halvdel fik samme Vandtryk ved 10 0 Rorvinkel som den øvre ved 20 °. Det er heldigst at anvende et lille Rorareal og relativt stor Ror vinkel fremfor et større Areal og lille Rorvinkel, fordi I rykcentrets Afstand fra Roraksen derved formindskes, og man sparer Kraft ved Rorets Drej- ning; samtidig forøges desuden Styremomentet, fordi P forøges mere ved en forøget Rorvinkel end ved et forøget Rorareal, og I rykcentrets Forrykkelse forefter giver kun en ringe Formindskelse af Styremomen- tet. Disse Grunde taler ogsaa for Anvendelsen af balancerede Ror i Stedet for de almindelige Ror. 369. Afdriftsvinklen. Under Fremadgang med Roret lagt i Borde vil Skibet være paavirket af tre resulterende Kræfter med for- skellige Angrebspunkter, nemlig: a. Fremdrivningsmidlets Tryk paa Skibet, K i Fig. 498. b. Rortrykket, som dels skyldes Normaltrykket P, dels Vandstrøm- menes Gnidningsmodstand R mod Rorfladen. c. Vandets Modstand W mod Skibets Bevægelse, hvilken Kraft kun falder sammen med Skibets Diametralplan i det første Øjeblik af Drejningen, men ikke senere paa Grund af Rorets drejende Virkning- Betragter man i dette Tilfælde kun Dampskibe med lodret Ror- akse, og opløser man de virkende Kræfter i lang- og tværskibs Koni- posanter, vil Skibets Bevægelse under Manøvrer med Roret være be- tinget af følgende tre Størrelser: Freindrivnings- resultanten Rf= K — P sin a — R cos a — W', Afdrifts- resultanten Ra = P cos « — R sin a — W" og momentet =(Pcos«-Rsina)EG+(Psina+Rcosa)DE+W"GH-W'FH, idet G antages at være den lodrette Omdrejningsakse.