Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
Den Bevægelse af Skibets Tyngdepunkt G, der resulterer af disse
Kræfters og Momenters Virkning, bliver en Kurve, hvis langent i Be-
gyndelsespunktet ikke falder sammen med den oprindelige Kurslinie,
AB i Fig. 498 og 500, fordi Afdriftsresultanten kun undtagelsesvis bliver
Nul, hvorfor Skibets Tyngdepunkt maa blive ført ud af den oprindelige
Bane; da Drejningen af Skibet samtidig begynder, idet den nævnte
Resultant paavirker Tyngdepunktet, men ikke virker gennem dette,
maa der i Skibet være en lodret Linie, O i Fig. 500, som omtrent be-
væger sig fremad paa Kurslinien; denne Linie, hvis Beliggenhed i For-
hold til Skibet ikke er konstant i Begyndelsen af Drejningen, men som
altid ligger foranfor G ved almindelige Skibsformer, kan passende kal-
des Skibets tilsyneladende Rotationsakse, fordi man til Søs vil observere,
at lægger man Roret pludseligt i Borde paa et Dampskib i Fart, drejer
Forenden langsommere til den ene Side end Agterenden til den anden,
i enkelte Tilfælde mener man endog at have konstateret, at baade For-
og Agterenden drejer til samme Side, hvilket altsaa betyder, at den
tilsyneladende Rotationsakse befinder sig foranfor Skibet.
Det er imidlertid ikke alene i Begyndelsen af Drejningen, at Tyngde-
punktets Bane, GG . .. i Fig. 500, ikke falder sammen med Skibets
Diametralplan. Banen bliver nemlig en spiralformet Kurve, som tilsidst
gaar over i en Cirkel, men denne Kurves Tangenter vil overalt danne
en Vinkel med Diametralplarien, der bliver større og større, indtil den
tilsidst bliver konstant, naar Banen er blevet cirkulær; denne Vinkels
endelige Værdi ß kaldes Skibets Afdriftsvinkel (drift angle), fordi dens
Størrelse afhænger af Afdriftsresultantens Størrelse og Afstand fra G,
altsaa af Skibets Fart, Rorareal, Rorvinkel og Undervandsform.
Vinkel ßs Størrelse i forskellige Skibe kan variere mellem 5 og
40 °, men har i de fleste Tilfælde Værdier mellem 10 0 og 18 °.
I ovennævnte er Skibets Af drifts vinkel defineret som Vinklen mel-
lem Diametralplanen og Tangenten til Tyngdepunktets Bane, de enkelte
Punkter af en vandret Linie i Diametralplanen har imidlertid hver sin
Afdriftsvinkel; heraf har Afdriftsvinklen for to Punktei af en saadan
Linie Krav paa særlig Interesse.
Afdriftsvinklen for Skibets agterste Punkt, A i Fig. 500, er altid
større end Skibets Afdriftsvinkel, fordi As Bane er større end G . Hvis
Skibet kun var en lodret Plan AB, vilde Vandstrømmene i Begyndelsen
af Drejningen møde Rorfladen i Retning efter Tangenten til A Bane,
den effektive Rorvinkel vilde følgelig blive Rorvinklen « minus As Af-
driftsvinkel, men da Skibet ikke er en Plan, maa man nøjes med at sige, at
en stor Afdriftsvinkel ved A medfører en lille effektiv Rorvinkel for Skibet.
Fælder man en Linie OC 1 AB fra Centrum i den cirkulære Bane
i Fig. 500, vil Skæringspunktet O mellem AB og OC ikke faa nogen