Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

406 Afdriftsvinkel, fordi Tangenten til Os Bane falder sammen med Dia- metralplanen AB. Den lodrette Linie gennem O er Skibets tilsyneladende Rotationsakse, hvis Beliggenhed naturligvis bliver konstant, naar Skibets Drejning er blevet cirkulær. Som tidligere nævnt, falder O ikke sam- men med G, men har ved almindelige Skibsformer sin endelige Plads foranfor G. Opg. 156. Vis, at et Agterror altid maa give et mindre Styremoment for Bakning end for Fremadgang. 370. Styringens dynamiske Ligevægtsbetingelser. Er M Skibets Masse, v dets Hastighed og r Radius for Tyngdepunktet Gs Bane, angiver nedenstaaende tre Ligninger de fuldstændige og tilstræk- kelige Ligevægtsbetingelser for Styringen, se rig. 498 og 510: dv v2 Fremdrivningsresultanten = M ™ cos ß -|- M - sin/î, dv v2 Afdriftsresultanten — M , sin ß — M cos ß og dl r d .2 6 ’ Drejningsmomentet = M o* 2 . v2 dv I de to første Ligninger er M Centrifugalkraften og virkningen i den instantané Bevægelsesretning; den første kan en betydelig Størrelse, den sidste bortfalder, naar Drejningen er Inerli- opnaa blevet cirkulær. Den sidste Ligning udtrykker, at Skibets Inertivirknings Moment m. H. t. en lodret Akse gennem G og Drejningsmomentet er numerisk lige store, endvidere er Skibets Gyrationsradius m. H. t. den lodretle Akse gennem G. Da Størrelsen af Vinkelacceleralionen aftager, naar q vokser, ser man, at jo flere Vægte, der findes ved Skibets Ender, desto langsommere lystrer det sit Ror; den samme Aarsag vil bevirke, at Skibets Drejning bringes hurtigere til at ophøre, naar Roret drejes mod Midtstillingen. Opg. 157. Hvorfor kan det i et mindre Sejlfartøj, som ikke lystrer sit Roi- tilstrækkeligt hurtigt, være heldigt at erstatte en eventuel Jernkøl med en Bly køl? 371. Drejningsobservationer. Formaalet med disse er at udfinde de vigtigste Data vedrørende et Skibs Drejning og Styring. Den ved Orlogsskibe almindelig anvendte Metode til Afholdelse af Drej- ningsforsøg udføres paa følgende Maade: Man benytter en Dag med stille Vejr; en ikke forankret Bøje ud- lægges paa Vandet, en Pejlskive gøres klar til at maale Skibets Drej- ninger og to Observatorer placeres, en i hver Ende af Skibet, altsaa i en kendt Afstand fra hinanden. Observatorerne skal maale Vinklerne