Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

407 mellem deres Forbindelseslinie og Sigtelinierne til Bøjen, hvorved man erholder Data til Bestemmelse af Retning og Afstand mellem Bøjen og Skibets Diametralplan. Signaler gives med Dampfløjten. Man lægger Skibet paa en bestemt Kurs og gaar med den Fart, som Drejningen skal observeres ved. I det Øjeblik, da Bøjen observeres 45 0 foranfor tværs, begynder Observationerne; der gives Signal, Roret lægges i Borde, Vinklerne maales og Tiden noteres. Ved at pejle en fjern Genstand eller Solen observerer man den Vinkel, som Skibet drejer igennem; hver Gang det er drejet 45° gives nyt Signal, Vinklerne maales paany og Tiden noteres. Ved Hjælp af de erholdte Data kan man da tegne den Kurve, som Skibets Tyngdepunkt beskriver, GG . .. i Fig. 500, og derved har man Materiale til at bestemme følgende Hoved- punkter vedrørende Drejningen: a. Den taktiske Diameter, □ : Afstanden mellem Skibets Kurslinie før Drejningen og efter en Drejning paa 180 . b. Diametren af Skibets endelige Drejningscirkel. c. Tiden, der medgaar til at dreje 90 °, 180 0 og 360 °. Den endelige Drejningscirkels Diameter er fra 3—5 Gange Skibets Længde L for Smaafartøjer, 5—8 Gange L for større Handels- og Krigsskibe samt 10—12 Gange L for Torpedobaade; Talfaktoren af- hænger iøvrigt af Skibets Form og Hastighed samt af Rorarealets og Rorvinklens Størrelse; den taktiske Diameters Størrelse varierer med de samme Omstændigheder, men den afhænger tillige af den Hurtighed, hvormed Roret kan lægges i Borde. 372. Skruens og Skruevandets Indflydelse paa Skibets Di’ejning1. Er Skruen anbragt i Nærheden af Roret, vil det agterud drevne Vand faa Indflydelse paa Skibets Drejning; mange Kollisioner skyldes utvivlsomt manglende Kendskab til Skruens drejende Virkning Paa Skibet under Bakning. Enkeltskrueskibe. Under Fremadgang med højreskaaren Skrue faar man følgende Virkninger: I Begyndelsen af Bevægelsen, altsaa før Skibet har faaet Fart, virker kun Skruevandets Reaktion mod Skrue- bladene; det øverste Blad driver Vandet skraat agterefter til Styibord, det nederste Blad driver Vandet skraat agterefter til Bagbord; men Virkningen af det nederste Blad vil være størst, dels fordi det øverste Blad arbejder i en Blanding af Luft og Vand, dels fordi de finere Liniei i Bunden af Skibet giver et bedre Vandtilløb til det nedeiste Blad, følge- lig faar Agterskibet et større Reaktionstryk mod Styrbord end mod Bagbord, hvorfor Skibet vil begynde med at dreje I1 oi enden mod Bag- bord. Naar Skibet har faaet Fart, vil det øverste Blads Virkning for- bedres i Forhold til det nederstß Blad, fordi Skibets Vandlinicpurti