Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
415
Ved Bestemmelse øf Gnidningsmodstanden møa man deifoi føist
finde Skibets vaade Overflade A' i m2, se § 279, og man har da.
Gnidningsmodstanden Rkg = kfA'(l + 4sin2« + sin a)v ..(79),
hvor k og n tages fra Tidemann’s Tabel i § 353, v er Skibets Hastig-
hed i m/Sek. og f Vandets Vægtfylde i kg/m3.
377. 4. Bølgemodstanden. Lader man en Sten falde lodret ned
i Vandet, vil der med dens Faldlinie som Akse dannes Bølgeringe,
der breder sig mere og mere. Stikker man en lodret Stok ned i
stille Vand ved A, se Fig. 503, og fører den med konstant Hastighed
fra A til E, vil den virke paa samme Maade som en uendelig Mængde
smaa Sten, der successivt falder lodret ned i Vandet ved Siden af hver-
andre, altsaa vil de ringformede Bølger, som dannedes, da Stokken
befandt sig ved henholdsvis A, B, C o. s. v., nu befinde sig ude ved de
med disse Punkter som Centrer tegnede Cirkler, der alle har to Fælles-
tangenter; men da Stokken ogsaa har berørt alle de mellem A og E
værende Punkter, vil Linierne EF og EG danne Toppene af to retlinede
Bølger, som skraaner nedad mod F og G, idet de først dannede Bølger
maa være lavere end de sidst dannede, hvilket dels skyldes Friktionen,
dels den oprindelige Bevægelses Fordeling til en større Vædskemasse.
Samtidig vil de mellem Fællestangenterne værende Bølgeringe inter-
ferere og danne Tværbølger, disse vil imidlertid blive lavere, fordi de
gensidig svækker hverandre; helt kan de dog ikke hæve hverandre,
fordi de befinder sig paa forskellige Stadier af deres Bevægelse.
Naar et Skib drives frem paa Overfladen af stille Vand, vil dets
For- og Agterende virke paa samme Maade som Stokken. Hver Ende
vil derfor frembringe to divergerende Bølger, som EF og EG i Fig. 503,
med mellemliggende Tværbølger, dog vil Systemerne ved Agterenden
ikke have saa udpræget en Form som Forendens, dels fordi Aarsagen
til Bølgedannelsen ikke er koncentreret paa et enkelt Punkt, dels fordi
Skruevandet og Skibets Overfladefriktion virker forstyrrende.
De to Systemer blander sig nu, og man ser straks, at de diver-
gerende Bølger, hidrørende fra For- og Agterende, ikke kan komme til
at influere paa hinanden, da de ligger paa bestemte rette Linier, som
ikke mødes, derimod kan de tværskibs Bølger delvis komme til at
ophæve eller forstærke hinanden; falder saaledes en Dal fra Forskibets
Gruppe sammen med en Top fra Agterskibets, bliver Resultatet et foi-
holdsvis roligt Vand bag Skibet, dette Tilfælde vil indtræde, naar Af-
standen mellem de to Systemers oprindelige Toppunkter, som paa det
nærmeste bliver lig Skibets Længde, er et ulige Antal halve Bølgebred-
der, og vil altsaa medføre en bestemt Relation mellem Skibets Længde
og Hastighed. Helt ophæve hinanden kan de to Systemer ikke, da det