Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

415 Ved Bestemmelse øf Gnidningsmodstanden møa man deifoi føist finde Skibets vaade Overflade A' i m2, se § 279, og man har da. Gnidningsmodstanden Rkg = kfA'(l + 4sin2« + sin a)v ..(79), hvor k og n tages fra Tidemann’s Tabel i § 353, v er Skibets Hastig- hed i m/Sek. og f Vandets Vægtfylde i kg/m3. 377. 4. Bølgemodstanden. Lader man en Sten falde lodret ned i Vandet, vil der med dens Faldlinie som Akse dannes Bølgeringe, der breder sig mere og mere. Stikker man en lodret Stok ned i stille Vand ved A, se Fig. 503, og fører den med konstant Hastighed fra A til E, vil den virke paa samme Maade som en uendelig Mængde smaa Sten, der successivt falder lodret ned i Vandet ved Siden af hver- andre, altsaa vil de ringformede Bølger, som dannedes, da Stokken befandt sig ved henholdsvis A, B, C o. s. v., nu befinde sig ude ved de med disse Punkter som Centrer tegnede Cirkler, der alle har to Fælles- tangenter; men da Stokken ogsaa har berørt alle de mellem A og E værende Punkter, vil Linierne EF og EG danne Toppene af to retlinede Bølger, som skraaner nedad mod F og G, idet de først dannede Bølger maa være lavere end de sidst dannede, hvilket dels skyldes Friktionen, dels den oprindelige Bevægelses Fordeling til en større Vædskemasse. Samtidig vil de mellem Fællestangenterne værende Bølgeringe inter- ferere og danne Tværbølger, disse vil imidlertid blive lavere, fordi de gensidig svækker hverandre; helt kan de dog ikke hæve hverandre, fordi de befinder sig paa forskellige Stadier af deres Bevægelse. Naar et Skib drives frem paa Overfladen af stille Vand, vil dets For- og Agterende virke paa samme Maade som Stokken. Hver Ende vil derfor frembringe to divergerende Bølger, som EF og EG i Fig. 503, med mellemliggende Tværbølger, dog vil Systemerne ved Agterenden ikke have saa udpræget en Form som Forendens, dels fordi Aarsagen til Bølgedannelsen ikke er koncentreret paa et enkelt Punkt, dels fordi Skruevandet og Skibets Overfladefriktion virker forstyrrende. De to Systemer blander sig nu, og man ser straks, at de diver- gerende Bølger, hidrørende fra For- og Agterende, ikke kan komme til at influere paa hinanden, da de ligger paa bestemte rette Linier, som ikke mødes, derimod kan de tværskibs Bølger delvis komme til at ophæve eller forstærke hinanden; falder saaledes en Dal fra Forskibets Gruppe sammen med en Top fra Agterskibets, bliver Resultatet et foi- holdsvis roligt Vand bag Skibet, dette Tilfælde vil indtræde, naar Af- standen mellem de to Systemers oprindelige Toppunkter, som paa det nærmeste bliver lig Skibets Længde, er et ulige Antal halve Bølgebred- der, og vil altsaa medføre en bestemt Relation mellem Skibets Længde og Hastighed. Helt ophæve hinanden kan de to Systemer ikke, da det