Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

421 c. Fremdrivningsmidlernes Teori. 381. Straalepropelleren. Fremdrivning ved Vandstraaler be- staar i, at Vandet gennem Aabninger i Bunden eller Forstævnen føres ind i Skibet og kastes agterefter gennem Rør paa Siden af Skibet ved Hjælp af en Centrifugalpumpe, se Fig. 511 a og b. Er Q det Rumfang Vand, som Pumpen virker paa i Sekundet, vil Massen af det Vand, som i Sekundet strømmer ud af Skibet, være m Q = mAv, hvor m er Massen af 1 m3 Vand, A Udstrømningsaabningernes samlede Tværsnitsareal i m2 og v Vandets Udstrømningshastighed i Forhold til Skibet i m/Sek. Vandet strømmer ind i Skibet med en Hastighed V m/Sek. lig Skibets Hastighed; gennem Passager ledes det til Pumpen, som det forlader med en Hastighed v. Hastighedsforandringen er derfor v — V og det agterud strømmende Vands Bevægelsesmængde: * P = mAv (v — V) ........................... (81), hvor P er den fremdrivende Kraft. Det nyttige Arbejde i Sekundet er Produktet af P og Skibets Ha- stighed og derfor lig: PV = m QV (v — V)................... (82). Naar Vandet forlader Skibet, er dets absolute Hastighed v — V; det besidder da en Bevægelsesenergi, som paa Grund af Gnidningen mel- lem Vandpartiklerne vil forvandles til Varme. Denne Bevægelsesenergi, der bliver 72 m Q (v—V)2, er et nødvendigt Energitab for at drive Skibet frem. Tager man ikke Hensyn til Energitabet ved Gnidningsmodstande i Passager, ved Stød o. 1., bliver den Energi, som i Sekundet skal over- føres af Maskinen, lig del nyttige Arbejde plus del udstrømmende Vands Bevægelsesenergi, altsaa: Den overførte Sekundenergi = m Q (v — V) [V + f (v — V)] s|+ c oi > > > O? ø? O II li1 og Virkningsgraden . . . . (83). Værdien af denne Virkningsgrad bliver desto større, jo mere Van- dets Udstrømningshastighed v nærmer sig til at blive lig Skibets Ha- stighed V. Naar disse Hastigheder er lige store, bliver Virkningsgraden 1, Vandets Hastighed i Forhold til stille Vand er da Nul; men af (81) ser man, at jo mindre v bliver, desto større maa Udstrømningsaabnin- gernes Tværsnitsareal være. At have Rør med store Aabninger i Skibs- siderne medfører imidlertid Vanskeligheder, dels ved Konstruktionen, ciels fordi den Modstand, Rørene yder mod Fremdrivningen, bliver for- øget, naar de er under Vandet. Denne Modstand kan man dog undgaa ved at anbringe Rørene over Vandfladen, men i dette Tilfælde maa