Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

man yderligere udføre det Arbejde, at løfte Vandet op over Vandover- fladen, hvilket giver et nyt Tab i Energi. For at opnaa den højeste X irkningsgrad, maa Størrelserne v, A og Vandets Løftehøjde kombineres paa den heldigste Maade. Det første egentlige Forsøg med Straalepropelleren blev anstillet i den engelske Kanonbaad »Waterwitch«, hvis Maskine er konstrueret af Ruthven Aar 1866. Udstrømningsaabningerne var anbragt i Vand- spejlet, den opnaaede Hastighed var 9,3 Knob, medens Hastigheden af el Søsterskib »Viper«, som blev drevet frem ved to Skruer, var 9,7 Knob for c. 10% mindre Hestekraft. De grundigste, sammenlignende Forsøg mellem Straalepropelleren og Skruen er anstillet af Thornycroft i 1883 med to lorpedobaade; i Baaden med Straalepropeller blev Hastigheden 12,7 Knob, i Baaden med Skrue 17,3 Knob. I den første Baad var Forholdene følgende: A=0,95a',v=37,25'pr.Sek., V=21,4'pr. Sek., BHK=0,77. IHK=0,77.167. Antagei man, at Straalepropelleren har den teoretiske Virknings- grad, bliver: Pumpens Virkningsgrad J niQ v2—V2) = - — = 0,45, 550 . BHK Straalepropellerens Virk- ningsgrad 2 V = = 0,73. v+V Samlet Virkningsgrad af ni Q V (v — V) Straalepropeller og Pumpe = ~55o7bHK = °’45 • °’73 = °>33- Samlet Virkningsgrad af hele Maskineriet in Q V(v —V) = ———3 = 0,25. 550 . IHK I Skruebaaden var Maskinens Virkningsgrad 0,77, Skruens 0,65 og den samlede Virkningsgrad 0,77.0,65 = 0,5. Som Fremdrivnings- middel gav Straalepropelleren altsaa et lidt bedre Resultat end Skruen, men der tabtes mere Energi i Pumpen end i. Skruebaadens Maskine, desuden er Tabet ved Løftning af Vandet ikke medtaget i Straalepro- pellerens Virkningsgrad. Resultatet blev altsaa endnu daarligere for Straalepropelleren end ved det første Forsøg, skønt man drog Nytte <11 det indstrømmende Vands relative Bevægelsesenergi; man gav nem- lig Baadens Bund en saadan Form, se Fig. 511, at Vandet af sig selv sieg ind i Pumpen uden at tabe i Hastighed, og Udstrømningshastig- heden bibragtes Vandet gradvis uden Stød. Fortrin og Mangler. Straalepropelleren besidder følgende Fortrin: Den yder ingen Modstand under Sejl. Maskinen tager ikke Rous under Skibets Bevægelser. Der er ingen Rystelser. Skiften i Skibets Frem- d rivningsretning kan foretages fra Dækket. Den fulde Maskinkraft haves til Raadighed ved Manøvrer. Skibet kan bygges ens i begge