Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

423 Ender og er derfor bedre egnet til Vædring. Propelleren tager ikke Skade ved Vædring eller ved at møde Genstande, som flyder paa Vandet. Den kan benyttes i Skibe med ringe Dybgang. Den giver en betydelig Pumpekraft i Havaritilfælde. Omvendt har den følgende Mangler: Der er store Vanskeligheder ved at drage den fulde Nytte af det indstrømmende Vands relative Bevægelsesenergi. Den indstrømmende Vandmasse maa bæres af Ski- bet. Der er store Gnidningsmodstande at overvinde i Pumpen og i Pas- sagerne. I Straalepropelleren maa Pumpen betragtes som Fremdrivnings- midlet, der her i Modsætning til Skruen og Skovlhjulet er anbragt inden i Skibet; disse Fremdrivningsmidler besidder derfor den Fordel, at de kan virke paa langt større Vandmasser end Straalepropelleren. Kunde man konstruere Pumper, der paavirkede lige saa store Vandmasser og meddelte dem den samme forholdsvis lille Hastighed som Skruen og Skovlhjulet, vilde Straalepropelleren blive mere benyttet; den maa imid- lertid indrettes til at give Vandstrømmen en stor Hastighed, fordi den ikke kan virke paa store Masser, idet man er begrænset m. H. t. Aab- ningernes Størrelse samt Vægten og Pladsen om Bord. Da Tabene ved det udstrømmende Vands Bevægelsesenergi og ved Gnidningsmodstan- dene i Passagerne vokser med Kvadratet paa Hastigheden, er der ogsaa en Grænse for denne. Man foretrækker derfor i Reglen at anbringe Fremdrivningsmidlet uden for Skibet og sørge for en fri Tilstrømning af Vandet. Fremdrivning ved Vandstraaler benyttes dog i enkelte Mo- torfartøjer, men Indretningen af dette Maskineri befinder sig endnu paa Forsøgsstadiet. Anm. Det fremgaar af ovenstaaende Bemærkninger: At det Frem- drivningsmiddel, som kan suge eller trgkke den største Vandmængde agterefter med den mindste Hastighed, er bedst egnet til at drive Skibe frem. 382. Skovlhjulet. Antager man, at Bredden af Hjulvandets Tværsnit er lig Skovlenes Længde, bliver det Rumfang Vand, som paa- virkes af Skovlhjulet i Sekundet, lig Q = A v, hvor A er Hjulvandets Tværsnitsareal og v Vandets Hastighed i Forhold til Skibet, efter at Skovlene har virket paa det, hvilken Hastighed antages at være lig Ha- sligheden af Skovlenes Midtpunkter. I Forhold til Skibet er Vandets Hastighed før Hjulenes Paavirkning lig Skibets Hastighed V. Den bi- bragte Hastighedsforandring er derfor v — V, og den tilførte Bevægelses- mængde bliver følgelig: ni Q (v — V) = ni A v (v — V) = P................(84), hvor P er den fremdrivende Kraft. Det nyttige Arbejde = PV = ni Q V (v — V)................ (85).