Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

______ _____________ _______________________________________ 424 Lftei at Vandet har forladt Skovlene, er dets absolute Hastighed v — V. Det besidder da en Bevægelsesenergi 72 ni Q (v — V)2, som er el nødvendigt Energitab ved Skibets Fremdrivning. Der er imidlertid et andet nødvendigt Energitab ved Skovlhjulet, idet Forandringen i Vandets Hastighed fra Nul til v —V foregaar saa hurtigt, at den nærmest bibringes Vandet ved et Stød. Den i Tids- enheden af Skovlhjulet overførte Energi er nemlig P v, trækkes herfra det nyttige Arbejde og Hjulvandets Bevægelsesenergi, faar man Energi- tabet ved Stødet, der altsaa bliver lig: P v-m QV (v — V) — 7a in Q (v — V)2 = Vs in Q (v — V)2; Tabet ved Stødet er altsaa lige saa stort som Tabet ved Hjulvandets Bevægelsesenergi. Ifølge ovenstaaende bliver; Skovlhjulets Virkningsgrad-- -.X — Y........... Pv v Ved en Propellers tilsyneladende Slip (apparent slip) forstaar man en Brøk, hvis Tæller er den agterud kastede Vandmasses absolute Ha- stighed, og hvis Nævner er Vandmassens Hastighed i Forhold til Skibet, følgelig bliver: Skovlhjulets Slipprocent — 100^=—__________(87). Al (87) kan Skovlhjulets Diameter d bestemmes, naar man kender Skibets Hastighed og forudsætter et bestemt Omdrejningstal n samt en bestemt Slip, idet man har v = zrdn. Naar Hjulskibet damper med sin største Hastighed, er der ofte en Bølgedal ved Hjulene; er der ikke ved Fastsættelsen af Skovlenes Ned- sænkning taget Hensyn hertil, bliver Slippen meget stor. Paa enkelte Skibsværfter ans tiller man af denne Grund Forsøg med Skibsmodeller, hvis Skovlhjul drejes af et Urværk. Hjulets endelige Dimensioner fastsættes derefter under Hensyn til Vandniveauets Sænk- ning. Anm. Til Belysning af Udtrykket »Slip« kan følgende Bemærkning tjene: Hvis en Skrue eller et Skovlhjul arbejder i en fast Masse, f. Eks. Grødis, vil Fremdrivningsmidlet meddele Skibet hele sin Middelhastig- hed v, Propelleren siges da at arbejde uden Slip; men arbejder den i en Vædske, vil dens Hastighed blive delt i to Dele, nemlig Skibets Hastighed V forefter og Vandstrømmens Middelhastighed v —V agterefter; den sidste Hastighed er netop Slippen, der dog i Praksis udtrykkes som en Brøk i Forhold til Propellerens Hastighed v. Af (84) fremgaar tillige, at Fremdrivning uden Slip kun er mulig, naar mAv er uendelig, o: naar Propelleren arbejder i en fast Masse; det Tab i Skibets Hastighed,