Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

425 som Slippen angiver, er derfor uundgaaeligt, naar Propelleren arbejder i en Vædske. Fortrin og Mangler. Som Fremdrivningsmiddel besidder Skovlhju- let flere Fortrin: Det kaster Hjulvandet ret agterud. Der tabes vel en Del Energi ved Hjulvandets pludselige Hastighedsforandring og Skov- lenes Slag mod Vandet, hvorved dette sættes i Hvirvler og piskes til Skum, men et lignende Tab finder Sted ved den almindelige Skrue, kun træder det ikke saa tydeligt frem, fordi det sker under Vandet. Hjul- skibet er roligere i Søgang end Skrueskibet. Som Fremdrivningsmiddel er Skovlhjulets Nyttevirkning større end Skruens. Det er et godt Freni- drivningsmiddel til Passagerskibe, der foretager korte Rejser i indeluk- kede Farvande eller er bestemt til Sejlads paa Floder og grundt Vand, hvor en ringe Vanddybde vanskeliggør Skibsskruens Anvendelse. Følgende Mangler bør anføres: Paa lange Rejser vil Skovlhjulets Nedsænkning blive mindre, fordi Skibets Deplacement formindskes paa Grund af Kul- og Proviantforbrug; af samme Grund egner Skovlhjulet sig ikke for Fragtdampere. Til Krigsskibe kan det ikke benyttes, fordi dets største Del befinder sig over Vandet. Paa Grund af de store Kraft- paavirkninger, som den korte Hjulaksel udsættes for under Rulninger, kan det ikke anvendes ved Skibe, som besejler Verdenshavene. Til store Hjulmaskiner kan man ikke skaffe tilstrækkeligt Skovlareal. Store Skovlhjul er tunge; det samme gælder store Hjulmaskiner, som desuden kræver stor Plads og kun kan have en lille Stempelhastighed, hvilket forøger Vægten og Prisen. Skovlhjulets Dimensioner. Ved den største Dybgang maa liøjst 1/3 til 72 af Hjulets Radius være nedsænket; ved den letteste Dybgang skal den underste Skovls O. K. være mindst 150 mm under Vandfladen. Skov- lenes tværskibs Længde gøres fra 7s til 72 af Skibets Bredde. Skovlenes Antal paa hvert Hjul bør være lig Hjulets Radius i ft, medens Bredden af Skovlene gøres fra 7S til 76 af Hjulets Diameter. Alt for Hjul med bevægelige Skovle. 383. Drivskruen. Antager man, at Drivskruen virker paa stille- slaaende Vand, bliver Skruevandets Middelhastighed i langskibs Ret- ning og relativt lil Skibet lig v = ns, hvor n er Omdrejningstallet i Sekundet og s Middelstigningen. Da Skibet har Hastigheden V frem- efter, er Skruevandets absolute Middelhastighed agterefter eller Slippen lig v — V; kaldes Skrnevandets Tværsnitsareal A, bliver dets Bevæ- gelsesmængde i Sekundet lig: P — m A v (v — V).................. (88), hvor P er Modstanden mod Fremdrivningen og lig Trykket paa Tryk- lejet. Skruens Virkemaade er dog ikke saa simpel som Skovlhjulets, dels fordi Skruen ikke kaster Vandet ret agterud, og dels fordi den virker