Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
427
har fyldige Linier agter, vil den langskibs Komposant faa en forholdsvis
stor Værdi; i saadanne Skibe indtræffer derfor hyppigt negativ Slip.
384. Svingninger i Slippen, naar Modstanden forandres. Da
Slippen, hvorved i det følgende förstaas den tilsyneladende Slip, for
det samme Skib giver et omtrentligt Maal for Skruevandets Hastighed,
vil den ogsaa være et omtrentligt Maal for den Modstand, som Skibet
møder, thi jo større denne er, desto større Hastighed maa Skruen give
Vandet, for at dettes Reaktion kan blive lig Modstanden.
For det samme Skib vil Slippen altsaa vokse, baade naar Skibets
Hastighed forøges, og naar Fremdrivningsmodstanden bliver større af
andre Grunde, idet Skruen i begge Tilfælde maa gøre flere Omdrej-
ninger. Har Skibet været 72 til 1 Aar i Vandet uden Bundrensning, er
Forøgelsen i Fremdrivningsmodstanden meget kendelig og viser sig
dels ved en Formindskelse i Skibets største Hastighed, dels ved en Stig-
ning i Kulforbruget. Skibsbundens Tilgroning har derfor en betydelig
Indflydelse paa en økonomisk Fremdrivning.
Slippen bliver større, naar Skibet har Modvind eller damper op
mod Søen, naar det er dybt lastet, bugserer o. s. v.
Svingninger i Slippen, naar Skruen forandres. Det kan ved en
første Betragtning synes fordelagtigt at konstruere Skruen saaledes, at
Slippen bliver lille; dette kan gøres ved at formindske Skruens Stigning
eller ved at forøge dens Diameter og Bladareal, se Formlerne (88) og
(89). I første Tilfælde maa Skruens Omdrejningstal forøges; i andet
Tilfælde maa Bladarealet forøges i omtrent samme Forhold, som Slippen
formindskes. I begge Tilfælde vil der imidlertid fremkomme Tab paa
Grund af forøgede Gnidningsmodstande. Skruens resulterende Hastig-
hed gennem Vandet er nemlig meget betydelig, idet den er Resultant
af Skibets fremadskridende og Skruens omdrejende Hastighed, og da
denne resulterende Hastighed omtrent skal kvadreres i Formel (63),
kan Tabet blive meget betydeligt, særligt naar Skruebladenes Overflader
er ru. Det er ikke ualmindeligt, at Tabet ved Gnidningsmodstandene
er over 100 HK/m2 Skrueblad ved Bladtippene, hvor den resulterende
Hastighed er størst.
Har en Skrue usædvanlig lille Slip, er det i Reglen et Bevis paa
uøkonomisk Fremdrivning; men en meget stor Slip er dog heller ikke
Tegn paa det modsatte.
385. Fortrin og Mangler ved Drivskruen. Har Skrueskibet fine
Linier agter, saa at Vandet frit kan strømme til Skruen, kan denne
komme til at virke paa saa store Vandmasser, at den opnaar en høj
Virkningsgrad. Skruen er særlig fordelagtig i søgaaende Skibe, fordi
den kun i mindre Grad paavirkes af Skibets Rulninger. Under Sejl,
under Tillægning til Bolværk, under Dampning mod Vind og Sø, i
i