Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
Krigsskibe, hvor Fremdrivningsmidlet bør være beskyttet o. s. v., er
det en Fordel at have Drivskrue fremfor Skovlhjul.
Som Manøvreskib staar Skrueskibet tilbage for Hjulskibet, naar
Manøvren gaar ud paa at standse Skibet eller give det Bevægelse, altsaa
naar den beror paa Fremdrivningsmidlets Magt over Skibet. Der kan
vel hengaa nogen Tid med at standse Skovlhjulet og bakke, naar Skibet
har Fart, ligesom Hjulmaskinen ikke kan udvikle sin fulde Kraft, naar
Skibet ligger stille eller gaar med langsom Fart, men er først Hjulet i
Gang, virker det hurtigt. Med Skrue kan Maskinen omtrent udvikle den
lukle Kraft, hvad end Skibets Hastighed er, og Skruemaskinen gaar let-
tere i Gang, men Skruen virker langsommere til at give Skibet Fart,
navnlig naar den har en lille Diameter.
Skal Skrueskibet i en fremtrædende Grad være Manøvreskib, bør
Skruen have en stor Diameter og, for at lette Igangsætningen, en saa
lille Stigning, som Forholdene tillader. Bugserskibe, i hvilke en stor
Kraft skal udvikles under Forhold, hvor det er vanskeligt at tilføre
Skruen den fornødne Vandmasse paa Grund af Skibets ringe Fart,
har derfor store Skruer; det samme er Tilfældet med langsomgaaende
Fragtskibe, for at Hastigheden saa lidt som muligt skal blive paavirket
af Vind og Sø.
Med store Skruer følger en lille Omdrejningshastighed, og da en
stor Stempelhastighed er nødvendig af Hensyn til Dampforbruget og
Maskinens Vægt, har hurtiggaaende Skibe forholdsvis smaa Skruer,
hvis Diameter ofte er meget mindre, end Skibets Dybgang tillader.
Disse Skruer har derfor ikke megen Magt over Skibet, naar dette skal
drejes rundt for Skruerne alene.
Af Hensyn til Isbrydning har man her i Landet erstattet Hjulfær-
gerne med For- og Agterskruefærger. Under Overfarten lader man i Reg-
len Agtermaskinen udvikle større Fart end Formaskinen, idet Færgen,
for samme Hestekraft, med begge Maskiner i Gang opnaar den største
Hastighed, naar Formaskinen kun giver Forskruen en saa stor Omdrej-
ningshastighed, at den arbejder med lille positiv Slip. Skal Færgen stand-
ses, kastes Formaskinen om til Bak, Forskruen vil da hurtigt tage Farten
af Skibet, saa at dette som Manøvreskib er nok saa godt som et Hjulskib.
Dette har sin Grund i, at Skruernes mest virksomme Flader vender fra
Skibet, Agterskruen er derfor særlig egnet lor Fart, Forskruen for at
tage Fallen af Skibet. Paa den anden Side vil Forskruen ikke være
særlig nyttevirkende for Fart fremefter, hvorfor saadanne Færger kun
egner sig for korte Overfarter.
Forsøg har vist, at Fremdrivning med Forskrue alene er uøkono-
misk, sammenlignet med Agterskrue alene; med begge Skruer arbej-
dende med lige stor Kraft behøves til en given Hastighed en Hestekraft,