ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
428 Krigsskibe, hvor Fremdrivningsmidlet bør være beskyttet o. s. v., er det en Fordel at have Drivskrue fremfor Skovlhjul. Som Manøvreskib staar Skrueskibet tilbage for Hjulskibet, naar Manøvren gaar ud paa at standse Skibet eller give det Bevægelse, altsaa naar den beror paa Fremdrivningsmidlets Magt over Skibet. Der kan vel hengaa nogen Tid med at standse Skovlhjulet og bakke, naar Skibet har Fart, ligesom Hjulmaskinen ikke kan udvikle sin fulde Kraft, naar Skibet ligger stille eller gaar med langsom Fart, men er først Hjulet i Gang, virker det hurtigt. Med Skrue kan Maskinen omtrent udvikle den lukle Kraft, hvad end Skibets Hastighed er, og Skruemaskinen gaar let- tere i Gang, men Skruen virker langsommere til at give Skibet Fart, navnlig naar den har en lille Diameter. Skal Skrueskibet i en fremtrædende Grad være Manøvreskib, bør Skruen have en stor Diameter og, for at lette Igangsætningen, en saa lille Stigning, som Forholdene tillader. Bugserskibe, i hvilke en stor Kraft skal udvikles under Forhold, hvor det er vanskeligt at tilføre Skruen den fornødne Vandmasse paa Grund af Skibets ringe Fart, har derfor store Skruer; det samme er Tilfældet med langsomgaaende Fragtskibe, for at Hastigheden saa lidt som muligt skal blive paavirket af Vind og Sø. Med store Skruer følger en lille Omdrejningshastighed, og da en stor Stempelhastighed er nødvendig af Hensyn til Dampforbruget og Maskinens Vægt, har hurtiggaaende Skibe forholdsvis smaa Skruer, hvis Diameter ofte er meget mindre, end Skibets Dybgang tillader. Disse Skruer har derfor ikke megen Magt over Skibet, naar dette skal drejes rundt for Skruerne alene. Af Hensyn til Isbrydning har man her i Landet erstattet Hjulfær- gerne med For- og Agterskruefærger. Under Overfarten lader man i Reg- len Agtermaskinen udvikle større Fart end Formaskinen, idet Færgen, for samme Hestekraft, med begge Maskiner i Gang opnaar den største Hastighed, naar Formaskinen kun giver Forskruen en saa stor Omdrej- ningshastighed, at den arbejder med lille positiv Slip. Skal Færgen stand- ses, kastes Formaskinen om til Bak, Forskruen vil da hurtigt tage Farten af Skibet, saa at dette som Manøvreskib er nok saa godt som et Hjulskib. Dette har sin Grund i, at Skruernes mest virksomme Flader vender fra Skibet, Agterskruen er derfor særlig egnet lor Fart, Forskruen for at tage Fallen af Skibet. Paa den anden Side vil Forskruen ikke være særlig nyttevirkende for Fart fremefter, hvorfor saadanne Færger kun egner sig for korte Overfarter. Forsøg har vist, at Fremdrivning med Forskrue alene er uøkono- misk, sammenlignet med Agterskrue alene; med begge Skruer arbej- dende med lige stor Kraft behøves til en given Hastighed en Hestekraft,