Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

429 som er omtrent Middelværdien af de Hestekræfter, der ved samme Ha- stighed kræves med henholdsvis Forskruen eller Agterskruen alene i Gang. 386. Kritik af de gængse Propellerteorier. De i §§ 381, 382 og 383 fremsatte Teorier for Propelleres Virkemaade er indtil den allernyeste Tid anset for rigtige og er derfor det Grundlag, hvorpaa Forsøgsresultater og desl. er baseret; af sidstnævnte Grund ei de derfor medtaget i denne Bog* Det er imidlertid let ut paavisc Uoverensstem- melser mellem Teorierne og de virkelige Forhold, hvilket er Hensigten med nedenstaaende Bemærkninger, der ikke gør Krav paa at være en ny Teori, men kun skal være et Forsøg paø at ska.be det Grundlag, hvoi- paa en ny Teori muligvis kan bygges op. Straalepropelleren. I Nævneren af Formel (83) er den af Maskinen overførte Energi sat til 72 m Q (v2 —V2), der fremkommer ved at ad- dere det nyttige Arbejde PV og det udstrømmende Vands Bevægelses- energi 72mQ (v — V)2; det er imidlertid indlysende, at den overførte Energi maa være Pv, hvor v er Vandstraalens Hastighed i Forhold til V Skibet; derved bliver Straalepropellerens Virkningsgrad =—, hvilket er den samme Virkningsgrad som angivet for Skovlhjulet i Formel (86). Paa Grund af denne Fejl bliver en Del af de efterfølgende Bemærk- ninger ikke helt rigtige; bl. a. ser man, at Straalepropelleren i Thornij- croft’s Forsøgsbaad faar Virkningsgraden 21,4 : 37,25 = 0,57, som er betydelig mindre end Virkningsgraden for Skruen i den anden Forsøgs- baad, der var 0,65. Skovlhjulet. Ved dette Fremdrivningsmiddel bliver angivet, at den overførte Energi minus Summen af det nyttige Arbejde og Hjulvandets Bevægelsesenergi gaar tabt ved Stødet mellem Skovlene og Vandet; dette kan være rigtigt, skønt det forudsætter, at Vandets Hastighed er Nul eller meget lille, før det kommer i Berøring med Skovlene, hvilket stri- der mod den Erfaring, at Skovlenes Sugevirkning har meddelt Vandet en betydelig Hastighed før den direkte Berøring; desuden hjælper For- klaringen os ikke overfor Straalepropelleren, hvor det samme Energitab finder Sted ifølge det nylig fremsatte. Hellere maa man sige, at dette Energitab skyldes det Forhold, at Vandpartiklerne skifter Plads indbyrdes, hvorved der fremkommer Gnidningsmodstande mellem Vandpartiklerne indbyrdes, mellem disse og Skovlene, samt Hvirvel- og Bølgemodstande, som alle omsætter den tabte Energi til Varme; hvilken Forklaring i hvert Fald kan anvendes saavel overfor begge de nævnte Fremdrivningsmidler som overfor Skruen. Drivskruen. Stykket efter Formel (89) kan ikke være rigtigt, thi