Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

430 ifølge Newtons Reaktionslov skal Tilvæksten i Skruevandets Bevægel- sesmængde være lige stor med I ilvæksten i Skibets Bevægelsesmæn'gde i samme Tid; men enten Skruevandet suges, trykkes eller stødes agter- efter af Skruen, maa del. have en absolut Middelhastighed v — V agter- efter, for at Skibet kan faa en absolut Hastighed V fremefter, følgelig kan negativ tilsyneladende Slip ikke eksistere efter denne Teori. For at bortskaffe Uoverensstemmelsen mellem Teorien og det Fak- tum, at negativ tilsyneladende Slip virkelig eksisterer og er observeret mange Gange, benytter man sig af den Bevægelsesmængde, som Følge- vandet, o: det af Skibet medslæbte Vand, har modtaget fremefter, idet man tænker sig, at Skruen ved at berøve Følgevandet denne Bevægelses- mængde kan benytte det derved opnaaede forøgede Tryk til at give Skibet en forøget Fremadhastighed, større end Skruens; dette Ræsonne- ment, som nærmest er en Demonstration for et »Perpetuum mobilet, kan selvfølgelig ikke forklare den fysiske Umulighed, at Skibet, Skrue- og Følgevandet, betragtet som eet Legeme, der kun paavirkes af indre Kræfter, faar sit fælles Tyngdepunkt flyttet forefter. Derimod er man berettiget til at sige, at Følgevandet forbedrer Skruens Virkningsgrad, fordi dette Tab, der ikke skyldes Skruen, skaf- fer denne et forøget Drivtryk, hvilket ikke er Tilfældet med de’andre Fremdrivningsmidler. Samtidig maa man dog ikke glemme, at Virk- ningsgraden formindskes ved Skruens Tilbøjelighed til at bortsuge Van- det fra Skibets Agterende, hvorved Modstanden forøges. 387. Nedenstaaende er en anden Fremstilling af Skruens Virke- maade, hvorved Fænomenet »negativ Slip« kan forklares: Lad ab i Fig. 514 a være Skæringen mellem et Skrueblad og en Cylinderflade, hvis Akse er sammenfaldende med Skrueakslens Midte AB; Vinkel as Størrelse vil da afhænge af Skruens Stigning og den valgte Cylinders Radius r. Hvert Punkt af dette Bladsnit avancerer fremad AB med en Hastighed i Forhold til det omgivende Vand, der vilde være lig Skibels Hastighed V, hvis Vandet var stille, men da Skibet slæber Vandet med sig, bliver denne Hastighed mindre end V og kan ifølge Forsøg sættes til 0,9 V. Samtidig drejer hvert Punkt al Snittet om AB med en Hastighed Syrrn, hvor n er Omdrejnings- tallet pr. Sek. Resultanten oc af 0,9 V og 2^rn bliver da tilnærmel- sesvis det valgte Bladsnits Hastighed i Forhold til det omgivende Vand. Paa Grund af Rotationen søger Vandpartiklerne bort fra Aksen; den omgivende Vandmasse maa derfor afgive en Centripetalreaktion, der medvirker som Drivtryk paa Skruen; men Værdien af dette Tryk kan ikke beregnes og maa derfor udelades her; Fremdrivningskraften afhænger altsaa af Bladsnittets og Vandets relative Hastigheder, man kan derfor vende Forholdet om, o: betragte Bladet som stillestaaende,