Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 432 — stort Energitab. Dette Fænomen kaldes sædvanligvis Skruens Huledan- nelse (formation of cavities) og antages kun at finde Sted ved hurtig- gaaende Skruer; men ifølge det foregaaende finder der Huledannelse Sted ved enhver Skrue og kun for stor Huledannelse virker skadeligt for Fremdrivningen. Ved Torpedojagernes Skruer har det vist sig, at den skadelige Huledannelse begynder,naar det samlede Drivtryk divideret med Skruens Bladareal, projiceres paa en tværskibs Plan, er over 0,8 kg. Af denne Grund maa saadanne Fartøjers Skruer enten have stor Bredde ved Bladtippene eller stor Diameter og Stigning, hvilket dog i begge Tilfælde medfører Tab ved forøgede Gnidningsmodstande mellem Vandet og Skruebladene samt en tungere Maskine. 388. Undersøgelser vedrørende Skruers Sugevirksomhed kan ikke ske, naar disse er nedsænket i Vand, men da Virkemaaden i atmosfærisk Luft paa det nærmeste maa være den samme som i Vand, kan man uden synderlig Fejl overføre Resultaterne fra Luftskruerne til Skibsskruerne. Ved Betragtning af Fig. 513 faar man Begreb om Betydningen af en Skrues Sugevirkning i atmosfærisk Luft; det ses heraf, at Sugningen paa- virker baade Luftdelene foran- og agtenfor Skruen, og dette sidste tiltrods for, at den benyttede Skrue roterer uden Bevægelse i Aksens Retning. Den viste Fremstilling af Strømlinierne, der efter Autoriteters Mening er fuld- stændig rigtig, berettiger os lil at antage, at hele den Luftmængde, som paavirkes af Sugningen, kan ikke komme i direkte Berøring med Skruen, følgelig vil en Bestemmelse af Fremdrivningstrykket P efter Formel (88) give en langt mindre Værdi end det virkelige samtidige Tryk paa Skibets Trykleje. P maa derfor bestemmes af et Udtryk, der har følgende Form: p = M u + m (v — V)__________________ (90), hvor M og u er det af Skruen agter- og forefter sugede Vands Masse og Middelhastighed; denne Vandmasse er sandsynligvis overordentlig stor, kommer saaledes en Damper ind i en Kanal, vil Smaafarløjer, der befin- der sig langt foran Damperen, straks komme i Bevægelse, hvilket er observeret mange Gange. m og v —- V er det af Skruen agterefter trykkede Vands Masse og Middelhastighed. Denne Vandmasse kaldes Skruevandet. Man ser af (90), at Størrelsen v — V lig den tilsyneladende Slip godt kan være negativ, og har da Fænomenet »negativ tilsyneladende Slip.« Den i § 387 anstillede Betragtning kan ogsaa benyttes over- for Skovlhjulet, idet man kan tegne de relative Strømliniers Ret- ning ved Hjælp af Skovlpunkternes Hastigheder efter Tangenterne til de af Punkterne beskrevne Cirkler og Skovlens fremadskridende Ha- stighed, som her kan sættes lig Skibets, da Vandpartiklerne ikke rives