Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

433 synderlig med af Gnidningen, naar Skovlhjulets Plads er i Nærheden af den langskibs Midte. Dette er vist i Fig. 512, hvor ab er en Skovl, o dennes Trykcentrum, som godt kan antages at falde i abs Tyngdepunkt (man erindre, at her tales om det dynamiske Trykcentrum), A Hjulaksen, Ao — r, 27trn og V de respektive Hastigheder, tp Slipvinklen og co de relative Strøm- liniers Retning. Ved dette Fremdrivningsmiddels Konstruktion anvender man en betydelig større Slipvinkel end ved Skruen, thi Centripetalreaktionen og Vacuumet paa Skovlenes Forsider betyder langt mindre end ved Skruen paa Grund af Skovlenes ringe Hastighed og ringe Nedsænkning i Van- det; følgelig passer de gængse Propellerteorier bedre overfor Skovlhjulet end overfor Skruen. 389. Fremdrivning ved Sejl. Hvis Skibet laa stille, vilde Vindens Fremdrivningskraft afhænge af Vindretningen og Vindhastig- heden; men da dette ikke er Tilfældet, maa man ogsaa tage Hensyn til Skibets Hastighed og Bevægelsesretning, dette sker ved at benytte Resultanten af to Hastigheder, nemlig Vindens virkelige Hastighed og en Hastighed lig, men modsat rettet Skibets virkelige Hastighed. Vi antager, at Skibet i Fig. 504 og 505 kun har et enkelt Raasejl MN; lad V = og AB være Skibets Hastighed og Bevægelsesretning fremefter -— paa Grund af Afdriften danner den sidste en Vinkel med Diametralplanen —, medens Vj = AO er Vindens absolute Hastighed og Retning; den resulterende relative Vindhastighed og Vindretning er da BO = v, som virker paa Sejlet saaledes, at den stryger langs Sejlets Agterflade og danner en Lufthvirvel ved dets Forkant; herved frem- kommer et Normaltryk P paa Sejlet samtidigt med en Friktionsvirk- ning Q, disses Resultant S vil bevirke Fremdrift, Afdrift, Krængning, Styrlastighedsforandring og en Tendens til at trykke Skibet nedefter; de to sidste Bevægelser er dog betydningsløse. Man ser af Fig. 505, at Skibet kan komme frem i Retninger, som tildels gaar mod Vindens Retning. Størrelsen af et Skibs Sejlareal i Forhold til den ønskede Hastighed kan ikke bestemmes direkte, men kun ved Sammenligning med kendte, eksisterende Skibe; man gaar imidlertid ud fra, at Vindens Fremdriv- ningsevne er proportional med Sejlarealet, medens Vandets Modstand antages at være proportional med: a. Skibets vaade Overflade, der atter anses for at være proportional med Deplacementets Volumen i Potensen 2/s, b. Middelspantets nedsænkede Areal, c. Øverste Vandlinies Areal. Af disse Grunde maa man ved Bestemmelsen af et Projekts Sejl- 28