Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
areal sørge for, at Kvotienterne nielleni det skønnede Sejlareal og de
ovenfor nævnte Størrelser har en passende Værdi sammenlignet med
følgende Tabel:
Sejlareal divideret med (Deplacement)2/» Sejlareal divideret med Middelspantsareal Sejlareal divideret med Vandlinieareal
Fuldskibe 120—160 25—35 3—4
Barker » — » » — » » — »
Brigger » — » 50—60 »—3,75
Skonnerter » -— » 60—65 »— »
Kuttere 130—180 50—70 »—4
Ved Hjælp af disse Koefficienter kan man tilnærmelsesvis bestemme
Størrelsen af et Sejlareal, som kan give det foreliggende Projekt en
passende Hastighed; det næste Spørgsmaal bliver da, om Skibet har
den fornødne Stabilitet til at føre disse Sejl.
Som omtalt i § 329 kan Krængningen for en Vindstyrke af 5 kg/m2
benyttes til at bestemme Sejlføringen, naar Skibets isocarene Stabilitets-
kurve foreligger; men da dette ikke kan antages at være Tilfældet paa
et saa tidligt Stadium af Konstruktionen som det foreliggende, maa man
gaa frem paa følgende Maade, se § 328:
Vindens Krængningsmoment — Stabilitetsmomentet,
p S h cos2 « : 1000 = P GM sin ff,
her kan p sættes lig 5 kg/m8 (Bramsejls Kuling) og cos20 —- 1, hvil-
ket giver: 5 pGM
=............................. (91).
1000 sin« Sh
Højre Side af (91) kaldes Skibets Sejlføringsevne (power of car-
rying sail) og kan benyttes til Sammenligning mellem forskellige Skibe.
Nedenstaaende Liste giver Værdierne for Sejlføringsevnen af forskellige
Skibstyper, naar ts og m benyttes som Enheder.
Skibstype Sejlførings- evnen
Fuldskibe . . 0,06
Barker 0,05
Brigger .... 0,05
Skonnerter . 0,04
Kuttere .... 0,035
Det maa bemærkes, at S i alle Tilfælde
bestemmes som Arealet af visse Hovedsej],
der er angivet i den følgende Liste; disse
Sejl antages at være brast langskibs, hvorefter
deres fælles Tyngdepunkt, Sejlcentret, bestem-
mes ved en almindelig langskibs og lodret
Momentberegning, medens Lateralcentret (centre
of lateral resistance) o: Angrebspunktet for
Vandets tværskibs Modstand, der er Tyngde-
punktet af det nedsænkede Diametralplans
Areal, kan antages at ligge i en Afstand under øverste Vandlinie lig den