ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
434 areal sørge for, at Kvotienterne nielleni det skønnede Sejlareal og de ovenfor nævnte Størrelser har en passende Værdi sammenlignet med følgende Tabel: Sejlareal divideret med (Deplacement)2/» Sejlareal divideret med Middelspantsareal Sejlareal divideret med Vandlinieareal Fuldskibe 120—160 25—35 3—4 Barker » — » » — » » — » Brigger » — » 50—60 »—3,75 Skonnerter » -— » 60—65 »— » Kuttere 130—180 50—70 »—4 Ved Hjælp af disse Koefficienter kan man tilnærmelsesvis bestemme Størrelsen af et Sejlareal, som kan give det foreliggende Projekt en passende Hastighed; det næste Spørgsmaal bliver da, om Skibet har den fornødne Stabilitet til at føre disse Sejl. Som omtalt i § 329 kan Krængningen for en Vindstyrke af 5 kg/m2 benyttes til at bestemme Sejlføringen, naar Skibets isocarene Stabilitets- kurve foreligger; men da dette ikke kan antages at være Tilfældet paa et saa tidligt Stadium af Konstruktionen som det foreliggende, maa man gaa frem paa følgende Maade, se § 328: Vindens Krængningsmoment — Stabilitetsmomentet, p S h cos2 « : 1000 = P GM sin ff, her kan p sættes lig 5 kg/m8 (Bramsejls Kuling) og cos20 —- 1, hvil- ket giver: 5 pGM =............................. (91). 1000 sin« Sh Højre Side af (91) kaldes Skibets Sejlføringsevne (power of car- rying sail) og kan benyttes til Sammenligning mellem forskellige Skibe. Nedenstaaende Liste giver Værdierne for Sejlføringsevnen af forskellige Skibstyper, naar ts og m benyttes som Enheder. Skibstype Sejlførings- evnen Fuldskibe . . 0,06 Barker 0,05 Brigger .... 0,05 Skonnerter . 0,04 Kuttere .... 0,035 Det maa bemærkes, at S i alle Tilfælde bestemmes som Arealet af visse Hovedsej], der er angivet i den følgende Liste; disse Sejl antages at være brast langskibs, hvorefter deres fælles Tyngdepunkt, Sejlcentret, bestem- mes ved en almindelig langskibs og lodret Momentberegning, medens Lateralcentret (centre of lateral resistance) o: Angrebspunktet for Vandets tværskibs Modstand, der er Tyngde- punktet af det nedsænkede Diametralplans Areal, kan antages at ligge i en Afstand under øverste Vandlinie lig den