Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
436
Forholdet mellem Summen af de to Skibes Gnidnings- og Restmod-
stande ved korresponderende Hastigheder ogsaa være omtrent lig n‘.
Sætter man Projektets EHK = E1( Gnidningsmodstand = Rt,
Restmodstand = rx, Hastighed—vt og vaade Overflade —A'x; For-
billedets vaade Overflade = A', og korresponderende Hastighed — v,
medens den til denne Hastighed svarende EHK, Gnidningsmodstand
og Restmodstand er henholdsvis E, R og r, har man :
v1=v|/n, A'j=n2Ar og r1=n3r.................(a);
men sætter man n = 2 i Formel (79), bliver:
Rj =kfA'1(l -|-4sin2a-|-sin4a)v12J og R = kfA'(l -]-4sin2«-|-sin4«)v2,
hvor k er den samme, fordi de vaade Overflader er omtrent lige lange,
og a er den samme paa Grund af Ligedannetheden, altsaa bliver
R1=n3R, som sammen med (a) giver:
hvilket skulde bevises; heraf faar man atter:
(R1+r1)v1 (R + r)v
E, = 1 1 1 02 E = :
1 75 & 75 ’
E 1 = 1 + r 1 ) V 1 = n7/2 ,02)
E (R + r) v
Denne Formel angiver ogsaa Forholdet mellem Projektets og For-
billedets indicerede Hestekræfter, hvis man kan gaa ud fra, at de to
Skibes Maskinerier og Skruer har den samme Virkningsgrad, hvilket
hyppigt vil være Tilfældet; men i modsat Fald maa man beregne
Projektets indicerede Hestekraft ved Hjælp af Fremd rivningskoeffi-
cienten f, der bestemmes paa følgende Maade:
Maskineriets mekaniske Virkningsgrad fx er Forholdet mellem
Maskinakslens Bremsehestekraft og den indicerede Hestekraft; den
første findes ved Afbremsning af Akslen paa Skruens Plads, den sidste
ved Indikatordiagrammerne; efter Middendorf har fx følgende Værdier:
I H K fi I H K i n K n I HK fx
under 10 0,58 201)—300 0,64 700—800 0,72 3000 -4000 0,88
10—50 0,5!) 300—400 0,66 800—900 0,73 4000—5000 0,89
50—100 0,60 400—500 0,68 900—1000 0,74 5000—6000 0,90
100—150 0,61 500 -600 0,69 1000 2000 0,79 6000 og 0,91
150—200 0,62 600—700 0,71 2000—3000 0,85 høj ere 0,91
Skruens Virkningsgrad f2 er omtalt i § 387, i Fortsættelse af denne
kan man her definere f2 som Forholdet mellem Bugser- og Bremse-
hestekraften, men det fremgaar tillige af de tidligere Bemærkninger,