Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

441 anbragt Mærker, hvorpaa Magnetens Kilepidser skal pege, naar Akslen er i Ro. Sættes nu Kontaktarmene til Forbindelse med de nævnte Vin- dingssæt, Nulvindingerne, vil der induceres Strømme i de to sluttede Kredsløb, idet Magneterne passerer forbi dem. Drejer man Akslen rundt uden Vridning, vil Magneternes Passage forbi Nulvindingerne foregaa samtidig, og Strømmene vil da samtidigt inducere modsat ret- tede Strømme i Telefonspolerne, hvilke Strømme man ved at forandre paa de variable Modstande kan gøre lige stærke, hvorved de bringes til at ophæve hinanden, saa at Telefonen ikke berøres deraf og man hører intet i den. Hvis Akslen derimod drejes rundt af et vridende Moment, vil Magneten nærmest Turbinen inducere Strøm før den anden Magnet, og der høres da en dikkende Lyd i Telefonen; man skifter nu den til den første Magnet hørende Kontaktarm, til man faar Kredsløb i den Vinding, der i det givne Øjeblik arbejder i Takt med Nulvindingen til den anden Magnet, og Lyden forsvinder aller i Telefonen; men kan man ikke opnaa dette ved Skiftning fremad af den første Magnets Kontaktarm, maa man dreje den anden Magnets Kontaktarm tilbage, indtil Telefonen bliver lydløs. Som Fig. 576 viser, er der 6 Vindingssæt med 0,2 inches indbyr- des Afstand paa den første Magnets Induktor, og 14 Vindingssæt med 0,02 inches indbyrdes Afstand paa den anden Magnets Induktor. Drej- ning af Armen fra en Kontaktknast til en anden betyder altsaa et Bue- maal under Akslens Vridning af henholdsvis 0,2 og 0,02 inches, sva- rende til en Radius lig Induktorens Afstand fra Akslens Midte. Den til Apparatets Anvendelse nødvendige Aksellængde kan lettere forskaffes her end ved Föttinger’s Indikator, sædvanlig benyttes en Længde, der for fuld Kraft giver en Vridning af c. 1 inch, maalt i Buemaal med Induktorens Radius; man maa dog fastgøre begge Hju- lene saaledes, at der ikke findes nogen Kobling imellem dem, da dette formindsker Resultatets Nøjagtighed. De smaa Variationer under jævn Gang, der hidrører fra Skruens Vridningssvingninger, kan neppe obser- veres med dette Apparat. 395. Omdrejnings- og Hestekraftkurver. Drives et Skib frem i roligt Vand ved en konstant Dybgang, vil der til et bestemt Om- drejningstal af Maskinen svare en bestemt Hastighed af Skibet. Under Hastighedsprøver med Skibet kan man finde saa mange Værdier for Omdrejningstal og tilsvarende Hastigheder, at man kan fremstille Re- sultaterne i en Kurve, der kaldes Omdrejningskurven (curve of revo- lutions), og som bl. a. kan komme til Nytte ved Bestemmelsen af Kul- forbruget. I Fig. 516 er O A Omdrejningskurven; her er Skibets Hastigheder afsat som Abscisser og de tilsvarende Omdrejningstal pr. Minut afsat