ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
som Ordinater. Kurven er en omtrent ret Linie fra Hastigheden Nul til den Hastighed, hvor Modstanden mod Fremdrivningen begynder at vokse stærkt. Hestekraftkurven (curve of horse power) er OB, i Fig. 516; dens Abscisser er Hastigheder som i forrige Tilfælde, medens de tilsvarende Antal af Hestekræfter er afsat som Ordinater. Denne Kurve stiger langsomt ved de lave Hastigheder, saa at en lille Forandring af Heste- kraften medfører en stor Forandring af Hastigheden; men ved en Ha- stighed OC2, der er i Nærheden af Skibets kritiske Hastighed, c. 1,3 ]/L, begynder Hestekraftkurven at bøje stærkt opefter; en stor Forandring i Hestekraften medfører nu kun en lille Forandring i Hastigheden; drives Skibet frem til en endnu større Hastighed OC3, begynder Kurvens Konveksitet at vise opefter, saa at en vis Forøgelse af Hestekraften nu giver en større Forøgelse af Hastigheden, end før Hastigheden OC5 blev naaet. Den sandsynlige Aarsag til disse Forandringer er omtalt i § 379. Skal et Torpedofartøj bringes op til en høj Hastighed, bør denne være større end OC3, for at man kan høste Fordel af Hestekraftens ringere Stigning. Slipkurven (curve of slip) har ligeledes Hastigheder til Abscisser og Fremdrivningsmidlets tilsvarende Slip til Ordinater. Kurven S viser, at Slippen naar en Maksimumsværdi omtrent ved den Hastighed, hvor Hestekraftkurvens Krumning skifter, derefter aftager Slippen langsomt. 396. Vanddybdens Indflydelse. Sejler et nogenlunde stort Skib fra dybt ind paa lægt Vand, vil det for den samme Hestekraft faa samme Hastighed, naar denne er lav, men mindre Fart, naar Hastig- heden er høj. For hurtigsejlende Skibe ophører Indflydelsen af Vand- dybden først, naar denne er over 40 m. Som i sin Tid paavist af Underdirektør ved Orlogsværl'tet Rasmus- sen, stiller Forholdene sig anderledes for smaa, hurtigsejlende Fartøjer, som Torpedobaade og lign. Op til en vis Hastighed vil Hestekraftkur- ven for det samme Fartøj være ens for alle Vanddybder; men et Stykke ud over denne, der nærmest svarer til den kritiske Hastighed, vil Heste- kraftkurven være desto stejlere, jo mindre Vanddybden er. Dette vil frem- gaa af Fig. 517, der viser Torpedobaaden »Søbjørnen«s Hestekraft- kurver for 5 (A), 12 (B), 15 (C) og 38 (D) m Vanddybde. Ved 800 IHK løber Baaden næsten 5 Knob langsommere paa 5 m Vanddybde end paa 38 m; men derefter indtræder der et mærkeligt Forhold, idet Heste- kraftkurvemes Vendepunkter viser sig at være afhængige af Vand- dybden, saa at Baadens Hastighed ved fuld Kraft (over 2000 IHK) bliver større paa det læge end paa det dybe Vand. For 5 m Vanddybde ligger Kurvens nederste Vendepunkt ved c. 13 Knob, derefter drejer