Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
447
nens forskellige Gnidningsmodstande. Dividerer man Længden af en
Ordinat mellem Kurve 1 og 5 med den tilsvarende Ordinat mellem
Kurve 1 og Abscisseaksen, faar man Maskinens mekaniske Virknings-
grad fj ved den tilsvarende Hastighed; disse Kvotienter vokser med
Hastigheden og viser altsaa den betydelige Indflydelse, som Maskinens
Gnidningsmodstande har paa denne Virkningsgrads Støi reise ved de lave
Hastigheder; ved 9 Knob er døn kun 82 /<>■> ved fuld Kraft 89 /0.
Ordinaterne mellem Kurverne 1 og 2 svarer til den Hestekraft, der
er brugt til Overvindelse af Vandets Gnidnings- og Hvirvelmodstande,
(de sidstnævnte er i dette Tilfælde sat til 10 % af de førstnævnte), og
mellem 2 og 3 til Overvindelse af Bølgemodstandene, bestemt efter
Taylor’s Formel, der dog kun giver et tilnærmelsesvis rigtigt Resultat:’
p2/a V4
r==k_L_JL...................... (95),
.......................
L
her er r Modstanden i kg, P Deplacementet i ts, V Hastigheden i Knob,
L Længden i Vandlinien i m og k en Koefficient, som for hurtige Far-
tøjer kan sættes til 718 og for fyldige, langsomme Fartøjer til 7« eller
endnu større.
Ordinaterne mellem Kurverne 1 og 3 giver altsaa den nyttige Heste-
kraft, mellem 3 og 5 den tabte Hestekraft ved Fremdrivningen. Af de
sidstnævnte Tab fremstiller Ordinaterne mellem Kurverne 3 og 4 Tabet
ved Gnidningen mellem Vandet og Skruebladene; de øvrige Tab, nem-
lig ved Vandets Bevægelsesenergi, ved Skruens Modstandsforøgelse og
ved Luftmodstanden er altsaa fremstillet ved Ordinaterne mellem Kur-
verne 4 og 5. Da »Beskytteren« er et Enkeltskrueskib, vil Skruens Mod-
slandsforøgelse være særlig stor.
401. Kulforbruget. I Dampskibe er Brændslet Maskineriets
største Forbrugsgenstand; Kulforbruget er derfor af særlig Betydning
for en økonomisk Frenidrivning og kan i enkelte Tilfælde spille en
saa vigtig Rolle, at Skibets Eksistens kan komme til at afhænge af
Forbrugets Størrelse i Forhold til Kulbeholdningen. Kun i farefulde
Situationer bør man derfor lade Økonomien med Kul ude af Betragt-
ning; i alle andre Tilfælde maa man vælge Skibets Hastighed og passe
Maskineriet saaledes, at unødvendigt Forbrug af Biændsel undgaas.
Det samlede Kulforbrug i et moderne Dampskib medgaar dels til
Fremdrivning, Opfyring og bakkede Fyr, dels til at holde Hjælpemaski-
ner som Spil, Lysmaskiner o. s. v. gaaende. Fra det paa Kulprøverne
fundne Kulforbrug finder man ved Hjælp af Kurver Kulfoibruget ved
alle de Hastigheder, Skibet kan gaa med.
Lad os tæge et Eksempel: Med Fyrdaniperøn »C. F. Giovg« ei dci i
November 1890 afholdt nogle Hastigheds- og Kulprøver, som har givet