ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
ï __ __ _ —« _________________________ ________________________ — 450 — For det i § 401 givne Eksempel kan man sætte: Kulforbruget i kg i Timen = 53 + 0,68 I, hvor I er Hestekraften, og det konstante Kulforbrug i Timen = 16 X Ri- stefladen = 16.3,3 = 53 kg. Ifølge denne Ligning bliver Kulforbruget i Timen: ved 5 Knob = 53 + 0,68 . 36 = 77 kg __ 7 __ = 53 + 0,68 . 80 = 107 — __ 9 — = 53 + 0,68.173 = 171 — Det virkelige maalte Kulforbrug i Timen er ifølge Tabellen hen- holdsvis: 79, 109 og 171 kg. 403. Kulforbruget pr. Kvml. faar man ved at dividere Kulfor- bruget i Timen i kg med den tilsvarende Hastighed i Kvml. I det valgte Eksempel (§ 401) bliver Kulforbruget pr. Kvml. ved en Hastighed af 10 Knob altsaa 22,2 kg. Det vil af Tabellen i § 401 ses, at Kulforbruget pr. Kvml. falder langsomt fra 4 Knob til 7 Knob, hvor det naar sin mindste Værdi 15,4 kg. Herfra stiger det i Begyndelsen langsomt, men ved høje Hastigheder hurtigt, til det ved fuld Kraft er over dobbelt saa stort som Minimumsværdien. Ved den Hastighed, hvor Kulforbruget pr. Kvml. er mindst, Skibets mest økonomiske Hastighed, kan Skibet for Damp alene tilbagelægge den største Vejlængde med et givet Kulforraad. Denne Hastighed ligger for alle Skibe mellem 4 og 9 Knob. I Eksemplet er den som ovenfor nævnt 7 Knob. Dampning ved den mest økonomiske Hastighed giver den fordelagtigste Fremdrivning i Retning af Økonomi med Kulfor- bruget. Divideres Kulforbruget pr. Kvml. ind i Kulbeholdningen, faas den største Vejlængde, Skibet kan dampe ved den paagældende Hastighed; denne Vejlængde kaldes Skibets Virkningsradius (radius of action). I Eksemplet er Kulbeholdningen 30,4 ts; ved 10 Knob vil Fyrdamperens Virkningsradius altsaa være 1370 Kvml. Ved 11 Knob kan Skibet knn dampe Halvdelen af den Vejlængde, det kan tilbagelægge ved den mest økonomiske Hastighed. I Fig. 518 giver Kurven DDD Skibets Virkningsradius i Kvml. Mellem 5 og l1/2 Knob er Kurvens Ordinater omtrent lige lange; man kan altsaa inden for disse Hastigheder gennemløbe omtrent den samme Vejlængde, men over 7x/2 Knob nærmer Kurven sig Abscisseaksen, og Skibets Virkningsradius aftager hurtigt. Skibets Virkningsradius bliver ofte beregnet under Forudsætning af fuld Kulbeholdning ved Rejsens Begyndelse og et Forbrug af Kul, sva- rende til det, Kulprøverne har givet, Dampprøveforbruget. Medmindre man er i Stand til at opgive Forbruget som Gennemsnitsforbruget paa