Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

452 bør man gaa med den Hastighed, hvor Udtrykket Fail : Kul pr. Kvml. er et Maksimum, thi jo større Fart man opnaar, og jo mindre Kul pr. Kvml. man samtidigt brænder, des bedre. Denne Hastighed, hvor altsaa Fart2 : Kul i Timen er et Maksimum, kaldes Hastigheden for størst Fart med forholdsvis mindst Kulforbrug el- ler Fortrinshastigheden. Den er større, jo større Skibet og dettes Fuld- kraftshastighed er; den ligger forholdsvis højt i Torpedobaade, hvorfor disse ogsaa er billige at fremdrive ved Hastigheder mellem 10 og 15 Knob efter Baadenes Størrelse. Det fremgaar i det hele taget af Forsøg og praktisk Erfaring, at et Skib, som besidder en høj 1* uldkraftshastig- hed, har et økonomisk og let betjeneligt Maskineri ved Kraftudviklinger omkring halv Kraft. 404. Beregning af det omtrentlige Kulforbrug. Er der ikke afholdt Prøver med Skibet, vil man ofte kunne benytte nedenstaaende Regler til Beregning af Kulforbruget, naar dette kendes ved en enkelt Hastighed. Ved Hastigheder, som er høje i Forhold til Skibets Størrelse og Længde, passer Reglerne ikke. Kendes Kulforbruget i et Skib ved en Hastighed v1; og man ønsker at finde det ved en anden Hastighed v2, kan man sætte Forholdet mellem Kulforbrugene i Timen, kj og k2, lig: k' ..............................(96). k 2 '2 ’ Man er her gaaet ud fra, at Kulforbruget pr. HKT er ens i de to Til- fælde, thi Kulforbruget i Timen er da proportionalt med Hestekraften, og denne kan ifølge § 391 sættes proportional med Hastigheden i tredie Potens. Kulforbruget er altsaa i lige store Tider proportionalt med Hastighedens Kubus. Er Kulforbruget K, Tdr. paa en Rejse, d Kvml. lang, ved en Ha- stighed Vi, findes Kulforbruget K2 ved en anden Hastighed v2, men paa den samme Vejlængde d, saaledes: Er Kulforbruget i Timen paa de to Rejser henholdsvis kj og k2, har man: k1 d V, —,klV2 _K1? d kgVj K2’ , kl Vl8 1,1' K1 Via og da — , bliver --- = - • k2 v23 K2 v2ä