Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

459 tales efter Vægt, og for Krigsskibenes Vedkommende skal Netto-De- placementtonnagen udnyttes til at bære Panser, Artilleri o. s. v. Skulde Opg. 1 alligevel forekomme i et enkelt Tilfælde, er man henvist til at undersøge Forholdet mellem eksisterende, kendte Skibes Netto- og Brutto-Registertonnage samt mellem den sidste og Brutto-De- placementtonnagen. Er man først kommet saa vidt, at Projektets Brutto-Deplacement er nogenlunde bestemt, bliver Resten af Opg. 1 sammenfaldende med Opg. 2. Paa det allertidligste Stadium af Opg. Is Løsning kan man be- nytte nedenstaaende Formel, som dog kun kan anvendes ved Ocean- dampere (Handels- og Krigsskibe) og kun giver et tilnærmet Resultat: Brutto-Registertonnagen = 72 til 2/s X Brutto-Deplacementtonnagen. Med Hensyn til Opg. 2s Løsning kan følgende Bemærkninger gø- rcs? naar Konstruktionen gælder et Handelsskib. Konstruktøren forudsættes at have saa megen Erfaring, at han kan tegne en Skitse, som tilnærmelsesvis giver Skibets Størrelse og det Ar- rangement af Maskine, Kedler, Aptering o. s. v., som passei til Støi- relsen. Da Værfterne, som nævnt i § 280, opbevarer Vægt- og Tyngde- punktsberegningerne saa vel som Tegningerne fra de tidligere byggede Skibe, vælger Konstruktøren til Sammenligning det af disse Skibe, hvis Størrelse og Deplacementtonnage passer bedst med det foreliggende Projekt; dette Forbilledes Installationer vil sandsynligvis afvige en Del fra Projektets, hvorfor han derefter maa foretage en omhyggelig Sam- menligning mellem de to Skibes Vægtfordelinger, som gennemgaas Gruppe efter Gruppe, og hvorved han tilsidst vil kunne erholde Pio- jektets omtrentlige Egenvægt og den langskibs Beliggenhed af dennes Tyngdepunkt; til Egenvægten adderes den forlangte Netto-Deplace- menttonnage, og den langskibs Beliggenhed af det fælles Tyngdepunkt for Skib og Ladning kan derefter findes ved en simpel Momentberegning. 409. Dimensionsforhold og Koefficienter. Projektet kan erholde det fundne Brutto - Deplacement ved højst forskellige Forhold mel- lem Hoveddimensionerne, det vil derfor være af Betydning at kende nogenlunde de hyppigst benyttede Forhold, der er angivet i om- staaende Tabel, hvor L, B og d betyder henholdsvis: Længden mellem Perpendikulærerne, Konstruktions-Vandliniens største Bredde og Kon- struktions-Vandliniens Højde over Kølens O. K. paa Bemærknin- gerne i § 35 har Betydning ved Bestemmelsen af Skibstypen. Inden for de valgte Hoveddimensioner maa man give Skroget en vis Fyldighed, for at Opdriften kan blive lige stor med den Vægt, som Skibet skal bære, naar det flyder ved Konstruktions-Vandlinien, dette udfører man ved Hjælp af omstaaende saakaldte Finheds- ellei hyl-