Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

472 da enten forandre paa Skibets Dimensioner eller Fyldighed, ellei man maa reducere Vægtene. Hertil maa bemærkes, at naar Vægtoverskuddet f. Eks. er 50 ts, er det ikke tilstrækkeligt at forøge Deplacementet med det tilsvarende Tonsantal, idet en Forøgelse af Deplacementet føles paa mange Om- raader, Skrogvægten stiger, Hestekraften maa være større loi at give det større Skib samme Fart, derved bliver Maskineriet tungere og Kulforbruget pr. Kml. større. — Besætningen maa ofte forøges i det større Skib, hvilket atter fordrer mere Plads og Vægt. Man kan regne, al en tilføjet Vægt af 50 ts udover det beregnede Deplacement vil forøge dette med 100—200 ts, se dog § 405. Som et yderliggaaende Eksempel skal anføres, at ved Indførelsen af 2 Stk. 18 ts Dampbarkasser i Stedet for de oprindelig projekterede 9 ts Fartøjer i et stort, engelsk Kampskib maatte Deplacementet foi- øges med 150 ts. De tungere Baade krævede sværere Mast og Hejse- apparater, saa at hele den tilføjede Vægt blev 70 ts, og man blev som Følge heraf nødt til at forøge Deplacementet med 150 ts. 415. Foreløbig Beregning af Tyngdepunkt og Stabilitet. Sam- tidig med at man foretager den omtrentlige Vægtberegning, finder man tilnærmelsesvis Beliggenheden af Skibets Tyngdepunkt, saavel i lang- skibs Retning, for at man kan sikre sig, æt Skibets Balance ei listig, som i Højderetningen, for at man derigennem kan danne sig et Skøn over den Metacenterhøjde, Skibet vil faa. Hvis Skibets sværere Vægte ikke er grupperet symmetrisk om Diametralplanet, maa man desuden foretage en tværskibs Balanceberegning. Ved Beregningen, der udføres i store Fræk og ikke overflødiggøi den senere nøjagtige Beregning, benyttes Erfaringerne fra andre Skibe af samme Type, for hvilke der foreligger en endelig Vægtberegning. Tyngdepunktet af Skibsskroget antages at ligge i en Afstand fra Midten, der staar i samme Forhold til Projektets Længde som i det kendte 1 øl- billede. Skrogets Tyngdepunkts Højde over Kølen antages i begge Skibe at staa i samme Forhold til Skibets Sidehøjde. Tyngdepunktet af de andre Grupper findes efter den Plads, de har i Projektet. Summen af Momenterne af alle Grupper m. H. t. ® og Kølens O. K. divideres med den samlede Vægt, hvorved man faar en omtrentlig Beliggenhed af Tyngdepunktet i Længde- og Højderetningen. Ligger Vægtenes Tyngdepunkt ikke i samme Vertikal som Deplace- mentets Tyngdepunkt, maa man enten flytte nogle af de svære Vægte, f. Eks. Maskineriet eller Kanontaarne, eller man maa forandie paa Skibets Linier, saaledes at Deplacementets Tyngdepunkt rykkes hen under Skibets Tyngdepunkt. Af Tyngdepunktets Beliggenhed i Højde- retningen kan man finde Metacenterhøjden GM, idet man ved