Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
489
anbringes Krigen, soin 6r i to sHinrncnlaskcdc Dele, livoral det øveislc
kaldes Yderstævnen. Inden for Forstævnen fastgøres Inderstavnen,
hvis underste Stykke er ct Kruintøniinci, I1 01 stævnsknæet, som for-
binder Kølen, Forstævnen og Kølsvinet til hverandre, men desuden er
Kølsvinet og Inderstævnen forenet ved to Stk. Opklodsningstiæer. Hele
Forstævnspartiet er af Eg.
Agterstævnen er af samme Materiale og Dimensioner som For-
stævnen; den har Spunding til Klædningen, forbindes med Tap og
Svaleskinner til Kølen samt med et Agterstævnsknæ til Kølen og Køl-
svinet. Inden for Knæet anbringes Opklodsningstræerne.
428. Spantesystemet i et Træskib bestaar af faste Spanter og
Fyldespanter. De faste Spanter tildannes efter Skabeloner fra Bygge-
spanteridsene, Fyldespanterne tildannes derimod tilnærmelsesvis efter
Skabelonerne til de faste Spanter og gives den rette Form efter Spante-
systemets Opstilling paa Bedingen.
De faste Spanter bestaar af to Lag Egetræs Tømmere, Underlaget og
Overlaget, liggende ved Siden af hinanden, den langskibs Afstand mel-
lem Lagene er fra 25 til 50 mm ved Kølen, men bliver noget større
højere oppe, fordi Tømmernes langskibs Dimensioner, Sidehugningen,
reduceres noget foroven. De enkelte Tømmere i hvert Lag støder med
Enderne mod hinanden, og Stødene i de to Lag gives saa god Forløb-
ning som mulig. Lagene samles ved Coaks, og disse benyttes ogsaa i
Stødene samt til Forbindelsen mellem Køl og Spant; tillige forenes La-
gene ved Spantebolte, der gaar gennem Coaksene.
T Fig. 525 c er vist Tømmerfordelingen i Skonnertens Middelspant.
Underlaget bestaar af Bundstokken, som ligger tværs over Kølen og er
nedhaget over dennes Kam, den krumme Oplænger ab, der støder til
Bundstokken ved a, samt den rette Oplænger bc, der naar fra b til
Dækket. Overlaget dannes af Zittersen de, der har Stød i Diametral-
planen, Oplængeren ef og Støtholtet fg, der gaar gennem Skandækket c
og ender under Lønningen g. Alle Tømmerne er af Eg. Den krumme
Oplænger bør være et vokset (o: krumvokset) Tømmer af saa stor
Længde som mulig, fordi den danner Lask for de to vigtigste I ømmere
i Overlaget. Bundstokkens Sidehugning er c. 200 mm, de øvrige Tøm-
meres langskibs Dimensioner er lidt mindre.
Fyldespanterne skal anbringes mellem de laste Spanter, men i
mindre Skibe, som det i Fig. 525 viste, anvender man kun Fyldespanter
lielt for- og agterude, til Gengæld er Afstanden mellem de laste Spantei
kun c. 130 mm.
For og agter, hvor Skibet er skarpt i Bunden, bliver Vinklen mel-
lem Skibssiderne saa lille, at man ikke kan forskaffe sig de nødvendige
Træer til Bundstokke. Spanterne gøres da i to Halvdele, hvis Under-