Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
491
Dæksfladen bestaar af 75 mm tykke Fyrretræs Planker, som dog
er erstattet med tykkere Egetræs Planker paa de Steder, hvor større
Styrke kræves af Dækket; disse Steder er angivet i Fig. 525 b.
Skandækket naar fra Klædningens Yderside til Spanternes Inder-
side; inden for er Vaterbordet og Indervaterbordet eller Livholtet an-
bragt, disse Planker, der er 150 mm tykke og fra 175 til 250 mm brede,
nedliciges c. 75 nini over Dæksbjælkerne, hvortil de ei lorcnct ni6d limite
Bolte gennem de lodrette Bjælkeknæ. Desuden er Mastefisken og Plan-
kerne under Spilbedingerne af Egetræ.
Yderklædningen. Umiddelbart under Skandækket findes Raa-
holtet og 6 Range Barkholter af Eg, disse Planker er 90 mm tykke
og 200 til 225 mm brede; derefter 9 Range 75 mm tykke Planker af
Bøg, 5 Range 90 mm tykke Bøgetræs Kimingsplanker og 7 Range 75 mm
Bøgetræs Planker, hvoraf dog kun 4 føres gennem hele Skibets Længde;
endelig er Kølrangen ogsaa af Bøg, 250 mm bred og 100 mm tyk.
Dæksfladen og Yderklædningen kalfatres vandtæt.
Et Træskib, som bygges til Veritas’ højeste Klasse, har Ret til at
blive staaende i denne i 16 Aar; sørger man for god Vedligeholdelse, vil
det i Reglen faa denne Tidsfrist forlænget, først med 6 Aar, dernæst med
4 Aar, før det bliver nedsat i en lavere Klasse.
430. Som nævnt i § 116, bygger man endnu enkelte Sejlskibe
med Hjælpe-Dampmaskine, for Træskibenes Vedkommende bortfalder
dette dog niere og mere, idet Dampmaskinen erstattes med Forbræn-
dingsmotorer, der i Reglen er mere økonomiske end Dampmaskiner og
desuden besidder flere andre Fordele.
I Fig. 529 er vist Skrueakslens og Skruens Anbringelse i en stor
Fiskerkvase. Akslen er omgivet af et Rør, som rækker fra Træstævnens
Agterkant til Forkanten af Opklodsningstræerne; agter anbringes et
Styr, som er saa solidt, at det støtter den spinkle Aksel, idet man ønsker
at bringe Skruen saa meget fri af den svære Agterstævn som mulig.
løvrigt viser Figuren, at Rorstævnen og Skoen er af Staal; den
første fastgøres foroven til Topstykket, der dannes af flere Stk. Op-
klodsningstræer; den sidste forbindes ved Plader og Vinkler paa begge
Sider til Kølen og Skruestævnen.
b. Baadebygning.
431. I et almindeligt Handelsskib findes følgende Fartøjer: Stor-
baaden, Chaluppen, Jollen og Giggen.
Storbaaden (long-boof), som sjelden er over 9 eller under 6 m lang,
har fyldige Former og bygges af forholdsvis svært Materiale. Den