Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

502 er løs, vil Skrueakslen og Motorakslen gaa modsatte Veje rundt og Skibet gaar da bak. Tryklejet sidder agtenfor Skiftetøjet. Enkelte Fabrikanter har med større eller mindre Held konstrueret Benzinmotorer, der kan reverseres ved en passende Skiftning af Tæn- dingen, hvorved Motoren kommer til at virke fuldstændig som en Dampmaskine. I Reglen har Benzinmotorbaade kun en ringe Hestekraft, dog med Undtagelse af Kapmotorbaade og Undervandsbaade, hvor Brændslets høje Pris ikke har Betydning. Gasolinmotorer maa henregnes under Benzinmotorer, da Brænd- stofferne Gasolin og Benzin er omtrent ens. 441.' Petroleumsmotoren anvendes særligt som Hjælpemaskine i Sejlfartøjer og Fiskerbaade. Den er forholdsvis tung, har ikke saa stort et Omdrejningsantal, gaar først i Gang efter nogen Opvarmning og kan kun reguleres indenfor snævrere Grænser ved Hjælp af Petroleumstil- førslen. Petroleumsmotorerne konstrueres baade som enkelt- og flercylin- drede Totakt- eller Firtakt-Maskiner; de kræver kun ringe Pasning og faa Forsigtighedsregler mod Brandfare, Tændingen sker som Regel ved Tændhoved. For at opnaa en hurtigere Gangsætning har man anvendt Benzin som Brændstof under Gangsætningen; men derved bliver Ma- skinen mere kompliceret og kræver større Omhu ved Installationen. Som nævnt har man dog ogsaa Petroleumsmotorer med elektrisk Tæn- ding. Motoren kobles til Trykakslen med en let udløselig Friktionskob- ling som ved Benzinmotoren, men Omstyring af Skruen foregaar kun sjældent ved et Skiftetøj, fordi denne Motor kun i ringe Grad lader sig regulere ved Petroleumstilførslen; i Stedet for benytter man Skruer med to eller tre drejelige Blade, som drejes fra fuld Kraft frem til fuld Kraft bak ved Hjælp af det saakaldte Drejetøj. En meget almindelig Konstruktion af Drejetøjet i et Petroleums- motorskib er vist i Fig. 574 a. Skruen har to Blade, hvis cylindriske Inderender Ä bæres af det hule Nav, der fastskrues til den hule Aksel ved et fint Gevind, som venstreskæres, naar Skruen er højreskaaren. Bladenderne A er forsynet med en Udboring til en fælles Styretap og bærer hver sit Tandhjul B, der har Tænder paa lidt over den halve Om- kreds. Hjulenes Sideflader ligger an mod hinanden og drejes, samtidigt med Skruebladene, ved Hjælp af Gaflen C, hvis øvre Gren har Tænder i Indgreb med det ene Hjul, medens den nedre Gren har Tænder i Ind- greb med det andet. Udfor Bladenderne A har Navet en Tværsainling, der sammenskrues med fire lange Bolte; Samlingen er formet saaledes,