Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Kontravinklen hyppigt ved et lavere liggende Dæk og bør da have en
Nagle gennem vedkommende Dæks Stringervinkel, se Fig. 48 b.
Spantevinklen har saa godt som altid Stød over Kølen; hvor det
er gørligt, samles Stødet ved en kort Laskvinkel, Fig. 32 og 39, der altid
anbringes paa modsat Side af Bundstokken og forbindes med mindst 6
Nagler til Bundstok og Spantevinkel.
Hvor gennemgaaende Centerplade findes, anbringes alligevel hyp-
pigt en Fordobling af Spantevinklen paa hver Side af Vertikalpladen,
da Bundstok og Kølrang derved faar solidere Forbindelse, se Fig. 33 og
36. Fordoblingen skal føres gennem Centerkølpladen ved Sideskinne-
køle ifølge Germanischer Lloyd’s Regler, medens engelsk Lloyd kræver
en Fordobling paa hver Side.
Kontravinklen bør helst føres ubrudt tværs over Kølen, dens nød-
vendige Stød anbringes i saa Tilfælde skiftevis paa begge Sider af Dia-
metralplanen og forbindes med en Laskvinkel, der kan anbringes inde i
Kontravinklen, se Fig. 47, eller paa modsat Side af Bundstokken. Er der
gennemgaaende Centerkølplade, overskæres Kontravinklen hyppigt af
denne, men kan dog ogsaa føres ubrudt gennem Udskæringer. Midt-
skibs Fordoblinger af Kontravinklen anbringes i alle Tilfælde af Hensyn
til Forbindelsen mellem Topkøls vin og Bundstok.
Bundstokken bør ogsaa gaa ubrudt tværs over Kølen, hvor gen-
nemgaaende Centerkølsvin ikke findes, skal den i saa Tilfælde have
Stød, hvilket er nødvendigt i store Skibe, anbringes disse modsat Kon-
travinklens og forenes ved Svejsning, Stødplader eller Overlapninger,
Fig. 49 a.
Spantevinkel og Bundstok reduceres ofte i Førlighed foran- og
agtenfor henholdsvis s/s og '/2 midtskibs Længde, se Tab. 3; men Spante-
vinklen fordobles ofte helt agterude i Skibe med kraftige Maskiner og
forude i fyldige Forskibe, ligeledes anvendes Mellemspantevinkler (eller
mindre Spantedistance) forude i Skibe, bestemt for islagte Havne, disse
Vinkler anbringes mellem de almindelige Spanter og gaar fra et Stykke
under til et passende Punkt over Vandlinien. I Maskin- og Kedelrum
fordobles Kontravinklen fra Kiming til Kiming, og Bundstokkens Tyk-
kelse forøges, alt af Hensyn til Rystelser, større Vægte samt stærkere
Tæring ved Rustdannelse og galvanisk Virkning.
Ranzonholtet (transom frame) o: det agterste tværskibs Spant, bør
have en Bundstoksplade af samme Tykkelse og 172 Gange højere end
lordret midtskibs.
42. _]- og _]-Spanter sparer Nittearbejde og Vægt, men
koster undertiden lidt mere pr. kg i Udvalsning, er noget vanskeligere
at bøje og mahlsætte og kan ikke uden stor Bekostning reduceres i
Tværsnitsareal foroven. De anvendes hyppigt kun paa 3/5 midtskibs