ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
38 Længde, J-Spanter kan iøvrigt ikke benyttes for og agter af Hensyn til den indre Flanges Mahl, se Fig. 45. Naar og ~|_-Spanter anven- des, splittes Kroppen op fra Kiming til Kiming, den ydre Gren bøjes som Spantevinklen, den indre som Kontravinklen, og Bundstokken an- bringes paa den ene Side af Kroppens to Dele; noget Arbejde ved Op splitningen og Bøjningen spares dog ved at standse de to Grene lidt nedenfor Kimingen og benytte to Vinkler som Fortsættelse af dem se Fig. 47. J -Spanter splittes ikke op, men hele Profilstaalet følger Yder- klædningens Træk til lidt nedenfor Kimingen, hvorfra det fortsættes af en Spantevinkel, medens en Kontravinkel fastgøres til Bundstoks- pladens O. K., se Fig. 46. Til det tværskibs Spantesystem hører et System af langskibs Dra- gere, Stringere (stringer), anbragte dels mellem, dels indenfor Spanterne saaledes, at de deler Spantetrækket fra Køl til underste Dæksbjælke- række i nogenlunde lige store Dele, se Fig. 49 a. Disse Stringer es Be- tydning og særlige Navne er allerede omtalt i § 24, her skal kun anføres, at Stringere, som føres helt ud mod Klædningen, gør dennes fri F eller mindre, hvorved disse bedre modstaar de virkende Kræfter, men at dette kun er nødvendigt i store Skibe; i smaa Skibe er Klædningen forholdsvis saa tyk af Hensyn til de lokale Paavirkninger, at den med Lethed holder sin Form overfor de sammentrykkende Kræfter og Vandets Tryk uden anden direkte Afstivning end Spanterne. Bov- og Agterstævnsbaand (breast hook and crutch) tjener ogsaa til at afstive Klædningen. De anbringes for eller agter mellem Dækkene eller mellem underste Dæk og Kølen, se Fig. 119, og bestaar af en omtrent vandret Plade med Udskæringer for Spanterne, befæstet til Klædningen med korte Vinkelstykker og til Spanterne med en kontinuerlig Vinkel, se Snit EF i Fig. 119. Hvor det er muligt, afsluttes Stringerne forude med lignende Baand, se Snit GH Fig. 119. Bovbaand anbringes i alle Slags Skibe, Agterstævnsbaand kun i Skrueskibe; Afstanden mellem Baandene maa i Lasten ikke være over 1,22 m, store Skibe skal desuden have et Baand mellem hver Dæksbjælkerække. 43. Germanischer Lloyd’s Regler. Bundstokken skal for ’/a midtskibs Længde have den i Tab. 3 Sp. 2 givne Midthøjde og Tykkelse. I For- og Agterskibet kan den gradvis, med 1 mm ad Gangen, reduceres til den i Sp. 3 givne Tykkelse. Flangede Bundstokke skal være 1 mm tykkere end opgivet i Tabellen. Tykkelsen af Bundstokke i Maskin- og Kedelrum findes i Sp. 4. Ved 8/i af den halve Skibsbredde, regnet fra Diametralplanen, skal Bundstoks- højden væi’e mindst: 8/s af Midthøjden for Skibe med flad Bund, i/5 » » » » » middelskarp Bund. I Skibe med meget skarp Bund, skal Bundstokken mindst have samme Højde som Spantevinklens tværskibs Flange i en '!< Skibsbreddes Afstand fra Diametralplanen. Bundstokken skal i Skibe med almindelig flad Bund gaa fra Kiming til Kiming,