Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Længde, J-Spanter kan iøvrigt ikke benyttes for og agter af Hensyn
til den indre Flanges Mahl, se Fig. 45. Naar og ~|_-Spanter anven-
des, splittes Kroppen op fra Kiming til Kiming, den ydre Gren bøjes
som Spantevinklen, den indre som Kontravinklen, og Bundstokken an-
bringes paa den ene Side af Kroppens to Dele; noget Arbejde ved Op
splitningen og Bøjningen spares dog ved at standse de to Grene lidt
nedenfor Kimingen og benytte to Vinkler som Fortsættelse af dem se
Fig. 47. J -Spanter splittes ikke op, men hele Profilstaalet følger Yder-
klædningens Træk til lidt nedenfor Kimingen, hvorfra det fortsættes
af en Spantevinkel, medens en Kontravinkel fastgøres til Bundstoks-
pladens O. K., se Fig. 46.
Til det tværskibs Spantesystem hører et System af langskibs Dra-
gere, Stringere (stringer), anbragte dels mellem, dels indenfor Spanterne
saaledes, at de deler Spantetrækket fra Køl til underste Dæksbjælke-
række i nogenlunde lige store Dele, se Fig. 49 a. Disse Stringer es Be-
tydning og særlige Navne er allerede omtalt i § 24, her skal kun anføres,
at Stringere, som føres helt ud mod Klædningen, gør dennes fri F eller
mindre, hvorved disse bedre modstaar de virkende Kræfter, men at dette
kun er nødvendigt i store Skibe; i smaa Skibe er Klædningen forholdsvis
saa tyk af Hensyn til de lokale Paavirkninger, at den med Lethed holder
sin Form overfor de sammentrykkende Kræfter og Vandets Tryk uden
anden direkte Afstivning end Spanterne.
Bov- og Agterstævnsbaand (breast hook and crutch) tjener ogsaa
til at afstive Klædningen. De anbringes for eller agter mellem Dækkene
eller mellem underste Dæk og Kølen, se Fig. 119, og bestaar af en omtrent
vandret Plade med Udskæringer for Spanterne, befæstet til Klædningen
med korte Vinkelstykker og til Spanterne med en kontinuerlig Vinkel,
se Snit EF i Fig. 119. Hvor det er muligt, afsluttes Stringerne forude
med lignende Baand, se Snit GH Fig. 119. Bovbaand anbringes i alle
Slags Skibe, Agterstævnsbaand kun i Skrueskibe; Afstanden mellem
Baandene maa i Lasten ikke være over 1,22 m, store Skibe skal desuden
have et Baand mellem hver Dæksbjælkerække.
43. Germanischer Lloyd’s Regler. Bundstokken skal for ’/a midtskibs
Længde have den i Tab. 3 Sp. 2 givne Midthøjde og Tykkelse. I For- og Agterskibet
kan den gradvis, med 1 mm ad Gangen, reduceres til den i Sp. 3 givne Tykkelse.
Flangede Bundstokke skal være 1 mm tykkere end opgivet i Tabellen.
Tykkelsen af Bundstokke i Maskin- og Kedelrum findes i Sp. 4.
Ved 8/i af den halve Skibsbredde, regnet fra Diametralplanen, skal Bundstoks-
højden væi’e mindst:
8/s af Midthøjden for Skibe med flad Bund,
i/5 » » » » » middelskarp Bund.
I Skibe med meget skarp Bund, skal Bundstokken mindst have samme Højde
som Spantevinklens tværskibs Flange i en '!< Skibsbreddes Afstand fra Diametralplanen.
Bundstokken skal i Skibe med almindelig flad Bund gaa fra Kiming til Kiming,