Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

41 Skodderne; men er man nødt til at overskære clem, maa den langskibs Styrke gen- erhverves ved Knæplader. Kimingskølsvin og Sidestringere føres, om muligt, saa langt for- og agterefter, at de kan forbindes til Bov- og Agterstævnsbaandene, hvis Plader skal have samme Tykkelse som Stringervinlderne. De i Tab. 2 opgivne Tykkelser for Stringerelementerne gælder for Vs L midt- skibs. For- og agterude kan Tykkelsen formindskes i samme Forhold som Center- kølsvinspladens Tykkelse, men kun med 1 mm ad Gangen. Alle Indskudsplader føres ud til Klædningen og forenes til denne ved korte Vinkler af Kontravinklernes Dimensioner, dog behøver Flangebredderne ikke at være mere end 90 X 90 mm. Opg. 20. Skitser Snit ab i Fig.: 46, 47, 48, 50, 51, 52 og 53. Opg. 21. Skitser Snit ab i Sektionerne EF.og KL i Fig. 119. 45. Ballasttanksystemer. Indtil Aaret 1852 var det alminde- ligt at bruge Grus- og Stenballast i Dampskibe, der gik tilsøs uden Last. For at undgaa det Pengetab og Tidsspilde, som Ladning og Losning af denne Ballast medførte, begyndte man noget før ovennævnte Tidspunkt at anvende Vandballasttanke i Skibe, som gik i Kystfart; Besparelsen ved Brugen af disse Tanke var saa stor, at man hurtigt indførte dem i søgaaende Dampere. De første Tanke var flade Vandkasser, anbragt ovenpaa Bund- stokkene og indbyrdes forbundet med en Rørledning til Fyldning og Tømning. Man fandt imidlertid snart paa at lade Tanken udgøre en Del af Skibsskroget og gik da over til som Tank at benytte et eller flere Lastrum, begrænset for Enderne af tværskibs Skodder, foroven af et Dæk, hvis Luger kunde lukkes vandtæt. Disse Højtanke (deep tank) gik derpaa over til at blive Bundtanke (double bottom tank), som be- grænses for og agter af vandtætte Spanter, foroven af et vandtæt Plade- lag, Inderbunden (inner bottom), Tanktoppen (top of tank) eller Tank- dækket, som ved det ældste System (McIntyre’s system) anbringes no- get over Bundstokkenes O. K., ved det yngre System, CeUesystemet (cellular system), direkte paa Bundstokkene. Da Bundtanke gennem hele Skibets Længde tit giver for stor Sta- bilitet, benytter man nu ofte baade Bund- og Højtanke, se Fig. 179, hvoraf den forreste og agterste Tank, Skarptankene (peak tank) gør god Nytte, fordi man gennem dem kan regulere Skibets Styrlastighed. Bundtankenes Højde er omtrent given af Hensyn til Rensning og Maling, følgelig afhænger deres samlede Længde af den Mængde Ballast, nian ønsker at føre. Længderne og Beliggenheden bestemmes derfor saaledes, at Skibet faar en passende Dybgang, Styrlastighed og Stabili- tet med fyldte Tanke, men iøvrigt ulastet. Ligger Maskinen agter, an- bringes Tankene i Forenden, ligger den midtskibs, anvendes Tanke for °g agter.