Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
i Reglen kun bestaar af en Spantevinkel med en Knæplade forneden,
der forbindes til Ranzonholtet ved en enkelt lodret Vinkel eller en
Flange.
Undertiden anvender man ogsaa Kantspanter forude i Krigsskibe
med en fyldig Bov, f. Eks. i Fregatten »Fyen«.
Opg. 25. Tegn en Skitse, som viser Middelspantet i Fig. 63 dimen-
sioneret efter Germanischer Lloyd’s Regler for dybe Spantei med til-
hørende S tringere. Find dernæst Vægtforholdet mellem det givne og
det konstruerede Middelspant, beregnet for een Spantedistance og kun
fra Tanksiden til Dækket.
c. Bjælkeforbindelser.
54. Bjælkerne (beam) har den Funktion at bære Dæksfladen
med den derpaa hvilende Last og Aptering, holde Spanterne og Skibs-
siderne i den rette indbyrdes Afstand trods ydre Tryk fra Vandet, Bol-
værker o. s. v. Desuden skal de øvre Dæk tillige modstaa Søens Slag
og de Accelerationspaavirkninger, som søger at forandre Vinklen mel-
lem Dæk og Skibsside, se § 17.
De mest anvendte Former for Bjælketværsnit var tidligere “]- og
"1|l“Jern, anbragt paa hvert andet Spant; da man nutildags kan erholde
færdigvalsede Profilstaal til praktisk talt samme Priser, anvendes det
sidste Tværsnit kun til meget svære Bjælker, medens man til aim. Bjæl-
ker benytter ZH“I og ~|-Staal, anbragt enten i større Dimensioner
paa hvert andet Spant, eller i mindre Dimensioner paa hvert Spant. Da
Bjælkernes væsentligste Paavirkning er lodret Bøjning, medens Sammen-
trykningen kun er ringe, bør man vælge Tværsnittet saaledes, at Bjælken,
naar den med passende Mellemrum bæres oppe af Støtter, liai tilstræk-
keligt Modstandsmoment mod Bøjningen med den vandrette nevtrale
Akse paa et saadant Sted, at Spændighedsgrænsen overskrides samtidig
i de øvre og nedre Fibre. Af Hensyn til Bjælkernes vandrette Rystelser
under Skibets Bevægelser er det rigtigt at give dem dobbelt Topflange
under Trædæk, medens man kan nøjes med enkelt Topflange under
Staaldæk, ifølge Tab. 7 og 8 erholder Germanischer Lloyd imidlertid
paa lange Bjælker den fornødne vandrette Stivhed ved forholdsvis svære
enkelte Top- og Bundflanger.
Bjælkerne har næsten altid samme Tværsnit paa hele Længden,
da det er for kostbart at lade Sektionen variere; Belastningen er desuden
meget variabel i Handelsskibe.
Bjælkebugten er tidligere omtalt. Da Hensigten med denne ikke
er at forøge Bjælkens Modstand mod lodret Bøjning, men at give let