Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

man ikke beklædte de underste Bjælkerækker med Dæksflade. Som tidligere nævnt, er det i saadanne Tilfælde almindeligt at udelade de underste Dæksbjælker og kompensere for Svækkelsen i tværskibs Styrke ved en af de i § 52 angivne tre Maader. I Maskin- og Kedelrum er det saa godt som altid nødvendigt at udelade en eller to Dæksflader, hvorfor Skibssiderne maa afstives paa anden Maade. I de Tilfælde, hvor Dækkene findes for og agter, er det da almindeligt at føre disse Dæks Stringerplader gennem Maskin- og Kedelrummet som fri Siringere og samtidig anbringe enkelte Plade- spanter i Stedet for tilsvarende almindelige Spanter. I Fig. 84 er vist en saadan fri Stringerplade med et enkelt af de nævnte Pladespanter, der har mindre Bredde end Stringerpladen, se Fig. 84 b. Da Spantepladen, Spantevinklen og de dobbelte Kontra- vinkler altid gøres fortløbende, reducerer man derved Stringerpladens Styrke baade overfor den langskibs Bøjning af Skroget og mod lokale vandrette Tryk paa Klædningen mellem Pladespantet og dets Nabospan- ter. Svækkelsen mod langskibs Bøjning betyder imidlertid ikke meget paa Grund af de her omtalte Stringeres Plads i Skibet, og Modstanden mod Tryk kan forøges ved at forbinde Pladespanterne fra de to Skibs- sider med en svær Bjælke, som fastholdes til Spantet ved fire vertikale Knæ og til Stringerpladen ved en vandret Vifteplade. Som vist i Fig. 84 a, bæres Stringerpladen oppe af Khæplader paa enkelte af de almindelige Spanter, og dens Inderkant afstives ved en eller to langskibs Vinkler. Pladespanterne skal altsaa helst anbringes paa saadanne Steder, hvor Maskin- og Kedelarrangementet tillader Anbringelsen af Bjælker, men betragter man Fig. 49 b, som svarer til Fig. 84, ser man, at lokale Grunde har forhindret Bjælkeafstivning ved Mellemdækket. Opfatter man her Pladespantet som en Drager, fastgjort i underste Dæk og Ho- veddækket, Stringeren som en Drager, fastgjort i de nærmeste, foran- og agtenfor anbragte Bjælker, bliver Krydsningsstedet et forholdsvis svagt Punkt, der kan bule indefter ved et ydre Tryk; man har derfor, som vist i Fig. 49 b, søgt at øge Stedets Styrke ved vertikale Knæ, der styrker Pladespantets horisontale Sektioner over og under Stringer- pladen. Denne Forstærkningsmaade, der findes i engelske Skibe, er dog lovlig lokal, bedre er det utvivlsomt gjort i Fig. 49 c, der svarer til Fig. 84 d, taget fra et tysk Skib; her er Spantets kontinuerlige Plade ved Krydsningsstedet ført ind til samme Bredde som Stringerpladen, der ganske vist er helt overskaaren, men hvis Kontinuitet er bevaret ved dobbelte, fortløbende Vinkler paa Inderkanten, desuden forøges Sam- menholdet mellem de overskaarne Elementer ved en Diamantplade, Fig. 84 c. Ved tilsvarende Konstruktioner antager Germanischer