Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

65 linien formindskes Tværsnitsarealet jævnt, til det ved Toppen er 75 % af det oprindelige. Har Skibet Pladekøl, forfærdiger man Stævnens øverste Del som . i de foregaaende to Tilfælde, medens den mod Agterenden aftager jævnt i Højde og tiltager jævnt i Bredde; samtidig er Kølens vandrette Under- side reduceret i Bredde, indtil dens forreste Stykke netop kan omslutte Stævnens agterste Stykke, se Fig. 109. Som det iøvrigt fremgaar af denne Figur, ligger Kølen paa Undersiden i en Spunding (rabbet), hvor- ved Kølens og Stævnens Underkanter danner en jævn Kurve, medens Kølpladens Sider og Klædningen ligger udenpaa Stævnens Sider, se de to Sektioner i Fig. 109; tværskibs gennenigaaende Nagler fastholder Køl og Klædning til Stævnen. Centerkølpladen løber op paa Stævnens flade Agterdel og forbindes ved Kølvinklerne til Stævnen og Kollisions skoddet. Lige saa almindelig er dog følgende Konstruktion, se Fig. 110. Stævnen beholder sin rektangulære Tværsnitsform paa hele Længden, medens Kølpladens Forende paa en Længde af c. 1,5 Spantedistancer tildamies saaledes, at den kan omslutte Stævnens agterste Del paa Undersiden og paa et Stykke op ad Siderne, hvilket Stykke forefter bliver større og større, se Sektionerne A, B og C. Fra C og forefter er Kølpladens to Dele — og højere oppe Klædningen — kun flanget mod Stævnens Sider, se Sektion D. Den punkterede Linie, som forbinder Kølpladens O. K. med Stævnens Agterkant, er altsaa paa dette Stykke den ene af de i § 28 nævnte Spundinger. De interkostale Centerplader, som danner Fortsættelse af Vandtankens kontinuerlige Centerdrager, fastgøres til Stævnens Bagbordsside med vandrette Nagler. Fig. 119 viser Forstævnsforbindelserne i et større Tredæksskib. Hoved- og Mellemdækket er ført helt ud til Stævnen; underste Dæks- flade standser ved Kædekassens Agterskod, medens underste Dæks- bjælkerække er bibeholdt for at hindre Gispning af Forskibet. Side- stringerne løber næsten helt forud, idet de fastgøres til Bovbaand paa den forreste Bundstok, medens Kimingskølsvinet standser ved og fast- gøres med Knæplader til Kollisionsskoddet. I Forskarpen forbindes Sidestringernes Styr- og Bagbordssider med Bjælker og Vifteplader, se Snit GH. Iøvrigt er disse Bjælker forbundet til Mellemdækket, Bund stokkene og indbyrdes ved Støtter. Snit AB viser Afstivningen af de Baksbjælker, som Klydsrørene overskærer. Snit CD er en Plan af Hoveddækkets forreste Del. Snit EF viser et Bovbaand mellem to bæk, medens KL og MN er lodrette Snit henholdsvis foranfor Kollisionsskoddet og agtenfor Kædekasse- skoddet. 74. Agterstævnen (stern post) er af en niere kompliceret