ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
67 øverste Dæk, Klædningen og Ranzonholtet paa den tidligere beskrevne Maade. Skruestævnen gaar umiddelbart over i Topstykket i mindre Skibe, se Fig. 111, medens den i større Skibe føres op til det første Dæk over Topstykket, i Fig. 122 til Mellemdækket, hvortil den befæstes ved Hjælp af Bundstokken paa et Spant. Klædningen befæstes til Top- stykke og Skruestævn ved to eller tre Rækker gennemgaaende Nagler, kun rundt om Akselhuilet anvender man Tapskruer. Det er i Enkeltskrueskibe heldigst at løfte Stævnens Hæl saaledes, at Skruestævnen rører Grunden eller Dokklodserne før Korstævnen, se Fig. 111 og 122. 75. Fig. 122 viser Agterstævnsforbindelserne i den Damper, hvis Forstævnsforbindelser er angivet i Fig. 119. Rummet mellem Skrue- stævnen og Spt. 14 (Pakdaaseskoddet) anvendes til en Vandtank, hvis vandtætte Top dannes af underste Dæk. Spt. 21 er ligeledes et Skod; Rummet mellem dette og Spt. 14 kaldes Agterrecessen (stuffing-box recess). Da denne indføres for at skaffe Plads til Baksning af den korte agterste Mellemaksel, bygger man den fra Skibsside til Skibsside — hyppigt med en tværskibs hvælvet Top —, medens Akselgangen (shaft tunnel), hvis agterste Del er antydet, kun gøres saa bred, at Akslen kan anbringes i den ene Side og en Mand passere mellem Akslen og den anden Side, hvortil kræves en Bredde af 1,06 til 1,22 m. Akselgangs- skodderne anbringes derfor ikke symmetrisk m. H. t. Diametralplanen, se Snit CD, Blad 10, der ogsaa viser Tank- og Recestoppladernes For- deling og det vandtætte Vinkelarbejde om Spante- og Kontravinklerne, der passerer ubrudt gennem de nævnte Plader. Da dette Vinkelarbejde er kostbart, søger man, som omtalt i § 59, hyppigt at undgaa det ved at overskære Spanterne, hvorfor Snit GH i Fig. 122 angiver to Konstruktioner af Højtankens Topflade; højre Side viser nemlig kontinuerlige Spanter, svarende til den i Snit CD, Blad 10, fremstillede Tætningsmaade, medens venstre Side angiver overskaarne Spanter, svarende til den i Fig. 79 afbildede Tætning. I første Tilfælde naar Bundstokkene, der er lettet ved Huller, op til Tanktoppen; i andet Tilfælde standser de et Stykke over Akslen, og Spantevinklen, hvis ne- derste Del ikke er forsynet med Kontravinkel, forenes til Bjælken og Tankdækket ved Knæplader. Spantevinklen fordobles undertiden udfor Akslen. Ellers bemærkes, at Kimingskølsvinet og den underste Sidestrin- ger standser ved Pakdaaseskoddet, medens den øvei’ste Sidestringer gaar umiddelbart over i Recestoppladerne, se Snittene CD og kl, BL 10. Snittene EF og GH viser desuden, at Spanter og Klædning maa bøjes udenom Akslen for at skaffe Plads til Stævnrøret. I mindre Skibe er det vanskeligt at udføre Spantebygningen solidt under Akslen, af