Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
øverste Dæk, Klædningen og Ranzonholtet paa den tidligere beskrevne
Maade. Skruestævnen gaar umiddelbart over i Topstykket i mindre
Skibe, se Fig. 111, medens den i større Skibe føres op til det første Dæk
over Topstykket, i Fig. 122 til Mellemdækket, hvortil den befæstes ved
Hjælp af Bundstokken paa et Spant. Klædningen befæstes til Top-
stykke og Skruestævn ved to eller tre Rækker gennemgaaende Nagler,
kun rundt om Akselhuilet anvender man Tapskruer.
Det er i Enkeltskrueskibe heldigst at løfte Stævnens Hæl saaledes,
at Skruestævnen rører Grunden eller Dokklodserne før Korstævnen, se
Fig. 111 og 122.
75. Fig. 122 viser Agterstævnsforbindelserne i den Damper, hvis
Forstævnsforbindelser er angivet i Fig. 119. Rummet mellem Skrue-
stævnen og Spt. 14 (Pakdaaseskoddet) anvendes til en Vandtank, hvis
vandtætte Top dannes af underste Dæk. Spt. 21 er ligeledes et Skod;
Rummet mellem dette og Spt. 14 kaldes Agterrecessen (stuffing-box
recess). Da denne indføres for at skaffe Plads til Baksning af den korte
agterste Mellemaksel, bygger man den fra Skibsside til Skibsside —
hyppigt med en tværskibs hvælvet Top —, medens Akselgangen (shaft
tunnel), hvis agterste Del er antydet, kun gøres saa bred, at Akslen kan
anbringes i den ene Side og en Mand passere mellem Akslen og den
anden Side, hvortil kræves en Bredde af 1,06 til 1,22 m. Akselgangs-
skodderne anbringes derfor ikke symmetrisk m. H. t. Diametralplanen,
se Snit CD, Blad 10, der ogsaa viser Tank- og Recestoppladernes For-
deling og det vandtætte Vinkelarbejde om Spante- og Kontravinklerne,
der passerer ubrudt gennem de nævnte Plader.
Da dette Vinkelarbejde er kostbart, søger man, som omtalt i § 59,
hyppigt at undgaa det ved at overskære Spanterne, hvorfor Snit GH i
Fig. 122 angiver to Konstruktioner af Højtankens Topflade; højre Side
viser nemlig kontinuerlige Spanter, svarende til den i Snit CD, Blad 10,
fremstillede Tætningsmaade, medens venstre Side angiver overskaarne
Spanter, svarende til den i Fig. 79 afbildede Tætning. I første Tilfælde
naar Bundstokkene, der er lettet ved Huller, op til Tanktoppen; i andet
Tilfælde standser de et Stykke over Akslen, og Spantevinklen, hvis ne-
derste Del ikke er forsynet med Kontravinkel, forenes til Bjælken og
Tankdækket ved Knæplader. Spantevinklen fordobles undertiden udfor
Akslen.
Ellers bemærkes, at Kimingskølsvinet og den underste Sidestrin-
ger standser ved Pakdaaseskoddet, medens den øvei’ste Sidestringer
gaar umiddelbart over i Recestoppladerne, se Snittene CD og kl, BL 10.
Snittene EF og GH viser desuden, at Spanter og Klædning maa
bøjes udenom Akslen for at skaffe Plads til Stævnrøret. I mindre Skibe
er det vanskeligt at udføre Spantebygningen solidt under Akslen, af