Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
denne Grund konstrueres Stævnen ofte paa dette Sted som vist i Fig.
111, hvorved man undgaar det smalle, dybe, cementopfyldte Rum,
skaffer Vandet friere Løb til Skruen og forbedrer Skibets Drejeevne.
Støbte Stævne har bl. a. den Fordel fremfor smedede, at man kan
give dem en for Klædningens Fastgørelse mere heldig Form, se f. Eks.
Snit AB i Fig. 136, der viser den øverste Del af en støbt Agterstævn.
76. Germanischer Lloyd’s Regler. Forstævnen skal fra Kølen til Lade-
vandlinien have de i Tab. 1, Sp. 2 angivne Dimensioner med 25 % Reduktion i Tvær-
snitsareal ved Stævnens Top.
Agterstævnen i Sejl- og Hjulskibe skal fra Kølen til Gillingen have de i Tab. 1,
Sp. 2 angivne Dimensioner med 25 % Reduktion i Tværsnitsareal ved Hoveddækket
respektivt Spardækket. Kølstykkets Længde skal i disse Skibe være mindst 1,5
Spantedistancer, regnet fra Agterstævnens F. K., medens den i Skrueskibe skal være
mindst 2,5 Spantedistancer. regnet fra Skruestævnens F. K.
I Tvillingskrueskibe skal Agterstævnen have samme Dimensioner som Rorstævnen
(Tab. 1, Sp. 5).
Skruerammen (Tab. 1, Sp. 3, 4 og 5) skal helst forfærdiges i et Stykke, men kan
ved store Skibe udføres i flere Dele, som forenes ved Flanger eller Laske, i saa Til-
fælde skal Kølstykket, Skoen og de underste Dele af Stævnene være i et Stykke.
I Skibe med over 12 Knobs Hastighed skal Skruestævnens Tværsnitsareal være
mindst 0,36 X Skrueakslens. Sektionsarealet for Skoen og Rorstævnen skal tillige for-
øges i samme Forhold udover de i Tab. 1 givne Tværsnitsarealer.
Godstykkelsen udenom det færdigborede Stævnhul skal mindst være ’/io af
Skruestævnens Tykkelse.
Rorstævnen skal naa op til Hoveddækket, respektivt Spardækket, paa hvilket
Sted dens Tværsnit skal være som Skinnekølens (Tab. 1, Sp. 2). Den forbindes med
en Vinkelkrave til en Plade paa Dækket og med to Spantevinkler til Ranzonholtets
Bundstok, hvis Højde skal være mindst 1,5 gange de midtskibs Bundstokkes Højde.
Er QL > 1300, skal Skruestævnen føres op til det første Dæk over Topstykket
og forbindes hertil saavel som til en Bundstok paa samme Maade som Rorstævnen.
Rorløkkernes indbyrdes Afstand gøres fra 1,22 til 1,68 m, deres Højde og
Godstykkelse uden Foring skal henholdsvis være 1,5 og 0,5 X Rortappenes Diameter.
Akselbærerne til Dampskibe med to eller flere Skruer skal helst have to paa
hinanden vinkelrette Arme, hvis elliptiske eller rektangulære Tværsnit ikke maa være
< 0,56 X Skrueakslens og med Tykkelse mindst 0,44 X Akseldiametren.
Forstærkningsbjælker og Stringere i For- og Agterskibet. For at modvirke
Gispning af Skibets Ender, skal disse forstærkes ved Bjælker, Stringere og Pladeknæ
eller hele Dæk. Sejl- og Hjulskibe forstærkes hovedsagelig i Forenden, Skrueskibe i
begge Ender. Ved Forstærkningernes Dimensioner bør man tage Hensyn til Endernes
Form, Maskinens Hestekraft og Skibets Hastighed.
Hvor Dæks- og Sidestringere fra Skibets to Sider mødes for og agter skal de
forbindes med Bovbaand, der helst skal føres ud til Klædningen og forbindes til denne
ved korte Vinkler.
Opg. 32. Skitser Snit ab og cd i Fig. 110 og 118.
Opg. 33. Skitser alle de paa Blad 8 mærkede Snit ab.
Opg. 34. Skitser Snit ab i Fig. 122.