ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
68 denne Grund konstrueres Stævnen ofte paa dette Sted som vist i Fig. 111, hvorved man undgaar det smalle, dybe, cementopfyldte Rum, skaffer Vandet friere Løb til Skruen og forbedrer Skibets Drejeevne. Støbte Stævne har bl. a. den Fordel fremfor smedede, at man kan give dem en for Klædningens Fastgørelse mere heldig Form, se f. Eks. Snit AB i Fig. 136, der viser den øverste Del af en støbt Agterstævn. 76. Germanischer Lloyd’s Regler. Forstævnen skal fra Kølen til Lade- vandlinien have de i Tab. 1, Sp. 2 angivne Dimensioner med 25 % Reduktion i Tvær- snitsareal ved Stævnens Top. Agterstævnen i Sejl- og Hjulskibe skal fra Kølen til Gillingen have de i Tab. 1, Sp. 2 angivne Dimensioner med 25 % Reduktion i Tværsnitsareal ved Hoveddækket respektivt Spardækket. Kølstykkets Længde skal i disse Skibe være mindst 1,5 Spantedistancer, regnet fra Agterstævnens F. K., medens den i Skrueskibe skal være mindst 2,5 Spantedistancer. regnet fra Skruestævnens F. K. I Tvillingskrueskibe skal Agterstævnen have samme Dimensioner som Rorstævnen (Tab. 1, Sp. 5). Skruerammen (Tab. 1, Sp. 3, 4 og 5) skal helst forfærdiges i et Stykke, men kan ved store Skibe udføres i flere Dele, som forenes ved Flanger eller Laske, i saa Til- fælde skal Kølstykket, Skoen og de underste Dele af Stævnene være i et Stykke. I Skibe med over 12 Knobs Hastighed skal Skruestævnens Tværsnitsareal være mindst 0,36 X Skrueakslens. Sektionsarealet for Skoen og Rorstævnen skal tillige for- øges i samme Forhold udover de i Tab. 1 givne Tværsnitsarealer. Godstykkelsen udenom det færdigborede Stævnhul skal mindst være ’/io af Skruestævnens Tykkelse. Rorstævnen skal naa op til Hoveddækket, respektivt Spardækket, paa hvilket Sted dens Tværsnit skal være som Skinnekølens (Tab. 1, Sp. 2). Den forbindes med en Vinkelkrave til en Plade paa Dækket og med to Spantevinkler til Ranzonholtets Bundstok, hvis Højde skal være mindst 1,5 gange de midtskibs Bundstokkes Højde. Er QL > 1300, skal Skruestævnen føres op til det første Dæk over Topstykket og forbindes hertil saavel som til en Bundstok paa samme Maade som Rorstævnen. Rorløkkernes indbyrdes Afstand gøres fra 1,22 til 1,68 m, deres Højde og Godstykkelse uden Foring skal henholdsvis være 1,5 og 0,5 X Rortappenes Diameter. Akselbærerne til Dampskibe med to eller flere Skruer skal helst have to paa hinanden vinkelrette Arme, hvis elliptiske eller rektangulære Tværsnit ikke maa være < 0,56 X Skrueakslens og med Tykkelse mindst 0,44 X Akseldiametren. Forstærkningsbjælker og Stringere i For- og Agterskibet. For at modvirke Gispning af Skibets Ender, skal disse forstærkes ved Bjælker, Stringere og Pladeknæ eller hele Dæk. Sejl- og Hjulskibe forstærkes hovedsagelig i Forenden, Skrueskibe i begge Ender. Ved Forstærkningernes Dimensioner bør man tage Hensyn til Endernes Form, Maskinens Hestekraft og Skibets Hastighed. Hvor Dæks- og Sidestringere fra Skibets to Sider mødes for og agter skal de forbindes med Bovbaand, der helst skal føres ud til Klædningen og forbindes til denne ved korte Vinkler. Opg. 32. Skitser Snit ab og cd i Fig. 110 og 118. Opg. 33. Skitser alle de paa Blad 8 mærkede Snit ab. Opg. 34. Skitser Snit ab i Fig. 122.