Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
b. Klinksystemet (clinker system) er vist i Fig. 117 c. Her ovei-
lapper Underkanten af hver Rang den nedenfor anbragte Rangs Over-
kant, kun Overkanten af Rangene berører Spanterne, hvorfor kilefor-
mede Fyldestykker maa indføres i Rummet mellem Spanter og Plader.
At Fyldestykkerne skal smedes, fordyrer Metoden, men Pladerne be-
høver ikke den omhyggelige Tildannelse, og kim den udvendige Kant
skal høvles, desuden holder Samlingerne bedre tæt, og Naadoverlæg og
Fyldestykker vejer kun halvt saa meget som ved det egentlige Kravel-
system.
Klinkbygning anvendes nu kun ved enkelte Plader i Yderklæd-
ningerne, se Fig. 54 og 57.
73. c. Ud- og Indsystemet (out and in system) er den nutildags
mest anvendte Metode, se Fig. 49 og 58. Her er hver anden Rang en
Inderrang eller Inderligger (sunken or inside strake), som berører Span-
terne med hele sin Bredde, medens de øvrige Range er Yderrange eller
Yderliggere (raised or outside strake), i Rummet mellem de sidste og
Spanterne indføres Fyldestykker, der saa godt som overalt kan have
samme Tykkelse paa hele Længden.
Denne Bygningsmaade forener næsten alle Fordelene ved de tre
tidligere beskrevne, dog bliver Naglerne paavirket noget mere til For-
skydning end ved Kravelsystemet, hvorfor man undertiden foiøgei
Naglerækkernes Antal fra Kimingen og opefter, hvilket særligt er at
anbefale midt imellem ® og Skibets Ender, hvor de forskydende Paa-
virkninger er størst.
d. Forkrøbningssystemet (joggling system), Fig. 59. Her for-
krøbbes i Reglen Yderliggernes Kanter udenom Inderliggernes, hvorved
man sparer Fyldestykkernes Vægt, som er ret betydelig i stoie Skibe
(c. 25 ts i et 100 m langt Skib med Klædning ud og ind). Metoden
kræver dog Anvendelse af et særligt Maskineri, som kun findes paa
store, moderne indrettede Værfter.
Egentlig bør Forkrøbningen foretages efter følgende Reglei. An-
vender man Haandstemning, skal alle Overkanter af Pladerne for
krøbbes paa Skibets nogenlunde lodrette Sider, medens Underkanterne
forkrøbbes, naar man benytter Stemning ved Lufttryk. Under Skibets
flade Bund bør man forkrøbbe begge Kanter af hveranden Plade.
Man kan iøvrigt ogsaa undgaa Fyldestykkernes Vægt ved at foi-
krøbbe Spantevinklerne, se Fig. 60 og 63. Denne Forkrøbning foiegaai
koldt ved Hjælp af en hydraulisk Presse og før Vinklerne ei bojet.
Metoden er bedst anvendelig i tankbyggede Skibe, hvis Spantevinkel-
stykker ikke skal have saa stærk Krumning som i Skibe, hvoi Vinklen
er i et Stykke fra Kølen til øverste Dæk.