Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
I det følgende forudsættes Klædningen anbragt efter »Ud og Ind-
systemet«, naar andet ikke udtrykkeligt nævnes.
80. Stødforbindelserne lægges mellem Spanterne, anbringes sym-
metrisk m. IL t. Diametralplanen (herfra undtages dog Stød i Kølran-
gene) og forbindes enten med enkelte eller dobbelte Stødplader (Laske!
(butt strap) eller ved Overlapning. Yderliggeres indvendige Stødplader
forkrøbbes hyppigt udenom Naadforbindelserne. Enkelte Stødplader
er noget tykkere end de Plader, som forbindes af dem, medens dobbelte
Stødpladers Tykkelse er lidt større end Pladernes halve Tykkelse. An-
vender man Overlapning af Stødene, skal det udvendige Fremspring
vende agterefter, da Forsøg har konstateret, at Modstanden mod Frem-
drivning derved bliver mindst.
Snit AB i Fig. 37 viser Samlinger med indvendige Stødplader.
Fig. 113 og 114 er overlappede Stød i henholdsvis en Yder- og en Inder-
rang; den viste Kileforing erstattes undertiden med en tilsvarende Ud-
hamring af den indvendige Stødkant i Fig. 113 og den udvendige Stød-
kant i Fig. 114, hvilket dog kun kan anbefales i de Tilfælde, hvor ved-
kommende Plade har saa sinaa Dimensioner, at den let kan transpor-
teres. Fig. 125 og 127 viser overlappede Stød, hvor man i Stedet for
Kileforingen har borthøvlet den punkterede Del af Pladen; i Reglen
borthø vier man saa meget, at Pladens Tykkelse reduceres til Nul i hen-
holdsvis For- og Agterkanten, men erfarne praktiske Skibsbyggere me-
ner dog, at man i saa Tilfælde vanskeligt skaffer Samlingen tæt, efter-
lader man derimod 6 mm Tykkelse og fortsætter det høvlede Stykke
med en kort Kileforing, bliver Stenimearbejdet mere forsvarligt.
81. Klædningspladernes Dimensioner. Bredden af Pladerne var
i Jernskibenes første Tid kun c. 0,6 m; men efterhaanden som Fabrika-
tionsmaaderne forbedredes, blev den større og større, og efter Staalets
Indførelse benytter man undertiden saa brede Plader, at Klædningens
langskibs Styrke kan blive reduceret derved. Anvendelsen af meget
brede Plader formindsker Naaddernes Antal, hvorved man sparer Vægt
og Nittearbejde, men Naadoverlæ^gene afstiver Klædningen en Del, og
deres Antal bør derfor ikke formindskes i altfor høj Grad, desuden kan
den ved Stødene frembragte Svækkelse af en Tværsektion procentvis
blive større for brede end smalle Plader.
Længden var i den første Tid fra 2,4 til 3 m, men er nu noget større.
Da Stødene falder mellem Spanterne, afhænger den tildels af Spante-
distancen, men ogsaa af vedkommende Værfts Bøjevalser. Herhjemme
har disse en Længde af c. 7,5 m, i Udlandet en Længde af indtil 12 m.
Tykkelsen afhænger hovedsagelig af Skibets Pladetal, men Byg-
ningsmaaden har dog ogsaa nogen Indflydelse, saaledes kan Bund-
klædningens Tykkelse reduceres indenfor visse Vandtankes Grænser