Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

73 se § 50. I Handelsskibe er Klædningen tykkere end i Krigsskibe af samme Størrelse, hvilket ikke alene skyldes en mere rationel Afstivning i de sidste, men tillige de førstes variable Belastningsforhold. Tykkelsen er selvfølgelig ikke ens paa hele Skroget, thi under den langskibs Bøjning er Pladerne i Skibets øverste og nederste Dele stær- kest paavirket til Træk og Tryk, hvorfor Køl-, Barkbolts- og Kimings- range er tykkere end de øvrige Plader; hyppigt fordobler man Bark- holtsrangen eller Dele deraf, særlig naar L er stoi i Foihold til II. 1 oi dobling indføres ogsaa, hvor en Rang er svækket ved mange Udskæ ringer, f. Eks. den Rang, hvori Koøjnene udskæres; hvor den konstruk- tive Styrke er forringet, f. Eks. Barkholtsrangen udfor løftede Dæk; hvor større lokale Paavirkninger kan forventes, f. Eks. Pladerne under Klydset, Vandlinierangene forude i isgaaende Skibe, ved Akseludbyg- ninger o. s. V. Naar Pladerne har en vis Tykkelse midtskibs, er en mindre Re- duktion af Tykkelsen tilladt i For- og Agterskibet. 82. Fordeling af Naadder og Stød. Naadderne fordeles paa Middelspantstegningen saaledes, at en passende Pladebredde eiholdes, se Fig. 49 og 63. Ved Bestemmelsen af de Range, som skal være Yder- liggere, har man visse Regler, der dog ikke altid overholdes, i Skibe med Skinnekøle gør man saaledes Kølrangene til Yderliggere, da de er mest udsat for Havari ved Grundstødning og derfor skal kunne skiftes let, medens man gør dem til Inderliggere i Skibe med Pladekøle, de Range, hvorpaa langskibs kontinuerlige Dragere anbringes, bør ogsaa helst være Yderliggere, da man derved undgaar at forkrøbbe Spantevin e stykkernes ene Ende ind over Dragerens Ydervinkels Flange mod æ ningen, dette er dog f. Eks. ikke gjort overalt i Fig. 54 til 58; Rangene udfor Dæk gøres ligeledes helst udvendige, thi derved faar man lid bedre Plads til Tætningsarbejdet mellem Klædningen og den kontinuer- lige Stringervinkel. Fra Middelspants tegningen kan man overføre Pladebredderne i Spanterids og Sidetegning og derpaa trække Naadkurverne saaledes at deres Projektioner er flugtende Linier i begge Mguiei. Ved Maa ra Spanteridset kan man dernæst konstruere en saakaldt Udfoldnings- tegning (shell expansion), o: en Sidetegning, hvor hvert Spants Omtræk med tilhørende Skæringspunkter mellem Spant og Naadder er lektn ceret paa vedkommende Spants Plads, se Fig. 126. Paa denne Tegning kan man udføre Stødenes Fordeling og med Tilnærmelse udmaale Længde og Bredde af de midtskibs Plader. Rigtigere er det dog, at overføre Pladebredderne paa en Træmodel af Skibet, trække Naadkurverne paa denne, indtegne Spanter, Dragere,