Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

— 74 — Stringere og Dæk, derpaa fordele Stødene og tilsidst udmaale Pladernes Størrelse. 83. Detailler ved Yderklædningen, a. Gerer (stealer). Da Spanternes Omtræk bliver mindre mod Skibets Ender, kan alle Ran- gene ikke beholde den samme Bredde paa hele Længden, man kan da enten lade dem alle aftage jævnt i Bredde, hvilket ofte lader sig gøre i Skibe med ringe Bredde i Forhold til Sidehøjden, eller ogsaa kan man for Udseendets Skyld lade et Par af de øverste Range være Skibets Spring, medens Rangenes Antal formindskes i Underskibet ved de saa- kaldte Gerer. Fig. 131 viser en engelsk Ger i en Inderrang. Fra Sektionen AB og forefter har man gjort en Indskæring i Pladen F saaledes, at Pladen G’s Overkant passer ind deri. Indskæringens Dybde tiltager jævnt til Punktet h, hvor F’s Overlæg er helt bortskaaret. Fra h og forefter ligger F og G paa Kravel i Naad og Stød, se Sektion CD, G kommer altsaa til at ligge paa Klink fra Geren og forefter. Af Hensyn til den udvendige Stemning er hele Samlingen dækket med en indvendig Plade cdef. Fig. 132 viser en lysk Ger i en Inderrang. Hvor man ønsker at lade Pladen A forsvinde, er den ført ind bag en særlig formet Plade i B-Rangen. En i den nyere Tid meget almindelig Form for Gerer er vist i Fig. 128. Alle Naadder over Kimingen gøres omtrent parallele, medens et passende Antal Range i Underskibet støder til det underste af de pa- rallele Naadder og afsluttes derved i forskellige Tværsektioner. b. Hvor Tanksiden — eller en anden langskibs Drager — krydser et Naad, vil Skæringen ofte blive saa lang, at Nittearbejdet bliver slet og Forkrøbningen af Vinklen vanskelig, man indretter da Krydsningen som vist i Fig. 133. Her er a a Tanksidepladen, bb Overkanten af Inderrangen og c c Underkanten af Yderrangen. Fig. 126 viser fire saadanne Krydsninger. c. Ved Skibets Ender løber Pladerne ind paa Stævnene, i Reglen kun flanget fladt mod Stævnsiderne, se Fig. 129 og 130. Her plejer man at bortmejsle det forreste Stykke af Inderliggernes Naadoverlæg, Fig. 130 b og c, hvorved Klædningens For- og Agterkanter kun viser en Tykkelse, Fig. 129 b og 130 a. Selvfølgelig kan man undgaa Bortmejs- lingen ved at lægge Fyldestykker mellem Stævnen og Yderliggerne, men naar Pladerne tæres af Rust, er det almindeligt at lægge Svøb om Stæv- nen, Fig. 130 d, to Tykkelser paa denne volder da Vanskeligheder. Fig. 134, 135 og 136 viser Udfoldningen af Agterskibets Klædning samt Rangenes Fordeling under Hækken og paa Agterstævnens øverste Del. I Fig. 134 er Rangene flanget fladt mod Topstykkets og Rorstæv- nens Sider, Spundingen er altsaa Kurven a a. T Fig. 135 og 136 er