Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

 4 læse den optok englænderen Boyle, foruten forsøkene over luftarter, ogsaa forsøkene over elektriciteten, og han fandt at tiltrækningen mellem de elektriserte legemer og de andre er gjensidig. Naar det elektriserte legeme var det lettest bevægelige, for dette hen til det uelek> friske, istedenfor omvendt. Aar 1700 lykkedes det en anden englænder Wall at elektrisere rav saa sterkt at der sprang en gnist over paa hans finger, og dette fulgtes av et knald omtrent som naar et kulstykke i ovnen springer istykker. Han sammenlignet det med lyn og torden. Stephan Gray (1670—1736) brukte til sine gnicU ningsforsøk et glasrør, 2l/s £ot langt, 2 tommer vidt og indsnævret paa midten. For at holde støv ute satte han korkpropper i røret, og da blev korken elektrisk, tiltrods for at kork hørte med til Gilberts uelektriske stoffer. Saa stak han en træpinde i korken og satte en elfenbenskule paa den anden ende av pinden. Kulen blev elektrisk naar glasset blev gnidd. Han tok træ# pinden væk og satte en metaltraad fra korken til kulen; det samme gjentok sig. Paa den maate ledet han elek# triciteten 26 fot gjennem en metaltraad som hang ned fra en balkon. For at faa endda længere ledning tok han en hampe* snor, og fæstet den ene enden til korken og den anden til elfenbenskulen. Men snoren var saa lang at han maatte fæste den paa midten ved en traad som gik op til en spiker. Han gned glasrøret og prøvet elfenbens? kulen, men nei: elektriciteten kom ikke frem til kulen, den var forsvundet underveis. Straks efter var han paa besøk hos sin ven presten Wheeler og vilde vise ham sine forsøk. Wheeler foreslog at de skulde fæste hampesnoren ved tynde silketraader, og nu gik det selv med en snor som var 765 fot lang. Men saa gik en av silketraadene av, og de tok en liten messingtraad i stedet. Nu gik det ikke. Væk var elek? triciteten. Gray og "Wheeler spekulerte. Det var greit at der var forskjel paa hampesnorens, silketraadens og messingtraadens evne til at lede elektriciteten. Den første ledet bra, den anden ledet ikke, men den tredje