Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

3 Han hængte en alenlang tør traad op paa en pæl, og naar han holdt kulen hen til dens øvre ende, kunde den nedre trække til sig lette ting, aldeles som om traaden var elektriseret. Den elektriske kraft kunde altsaa forplante sig. Men det aller rareste syntes han var, at naar han gned kulen i et mørkt rum, saa lyste det omkring Fig. 1. Otto v. Guerickes elektrisermaskin (til høire). En svovelkule kan dreies om en aksel og gnides ved at lægge haanden mot den. — Til venstre holdes svovelkulen paa en stang og dreies rundt. Et par elektriske dun holdes svævende omkring den bestandig med samme side mot kulen. haanden, et svakt og urolig, men dog tydelig lys. Og det knitret av det. Ja kulen gav altid lyd fra sig naar den var elektriseret. La han øret til, kunde han høre en sagte støi og knitren. En gang tok han kulen og dreiet den rundt om dunet, og da begyndte dunet at dreie sig rundt sig selv, slik at det bestandig vendte den samme siden til kulen. Straks fik han en idé: Kanske jordens og himmellegemernes dreininger skyldes elektriske kræfter. v. Guerickes forsøk er beskrevet i hans bok «Ex= perimenta nova», og den fik stor betydning. Ved at