Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
maatte lede svært godt, for elektriciteten forlot jo hamper
snoren for at gaa over i messingtraaden.
Ved at fortsætte sine undersøkeiser fandt Gray at
nogen stoffer var gode ledere (senere kaldt konduktorer),
og andre var slette ledere (senere kaldt isolatorer). Og
tilslut viste det sig at hans slette ledere var de samme
som Gilberts elektriske stoffer.
At det menneskelige legeme var en leder, fandt han
ved det forsøk som er gjengit paa fig. 2. Om han
Fig. 2. Gutten hænger i snorer flettet av haar. Med høire haand rører han ved en
gnidd glasstang. Den venstre tiltrækker da smaa papirbeter o. 1.
satte gutten paa en harpikskake istedenfor at hænge
ham op i snorer, gik forsøket like glat.
v. Guerickes frastøtningsforsøk blev eftergjort av
franskmanden Dufay (1698—1739) med et guldblad
svævende over en gnidd glasstang. Saa gned han en
lakstang, som ogsaa blev elektrisk, og ventet at den
ogsaa skulde støte guldbladet væk. Men tvertimot:
guldbladet blev kraftig trukket til lakstangen. Dette
var jo merkelig, men Dufay fandt snart aarsaken: der
er to slags elektricitet, glaselektricitet og lakelektricitet;
ulike slags tiltrækker hinanden, like slags frastøter
hinanden.