Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

107 Men nu kan vi ogsaa begynde at ane, hvordan det hænger sammen med jernets magnetisering ved elektrisk strøm. Alle atomer har sine elektronehvirvler, d.v.s. sine smaa lukkede strømbaner. Den store strømbane omkring jernkjernen søker ogsaa at rette de smaa elektronebaner i atomet saa de falder i plan med den store strømbane. Hvis disse let gir efter, vil vi derved faa en overmaade stor mængde med strømbaner, som alle er ens rettet og derfor øker magnetfeltets Fig 95. Elektroneba« ner i magnetiseret og umagnetiseret jern. styrke. Forskjellen mellem bløtt jern og andre metaller kan da ligge i at elek= tronebanerne i jernatomerne lettere lar sig rette end andre atomers. I staal biir de efter retningen staaende i den nye stilling, men i bløtt jern falder de tilbake til kaos efterat den «rettende kraft» fra den ydre strøm* bane forsvinder. Nogen ^magnetismen — et mystisk «noget» som man før tænkte sig som aarsak til den magnetiske . • ■ , kraft — behøver vi altsaa ikke. Den biir ■’ '' \ \ '^_c ; • : i ',-\B ogsaa «avskaffet»,men ; : ; : \ \ vi beholder tilbake : '''s.'?®'# ■’ ’ \ '' '"■—y benævningerne «mag^ \ / > * * * netisk kraft» og «mag* ''__" netisering», som vi har Fig. 96. benyttet i det fore^ gaaende. Tiltrækningen og frastøtningen av strømbaner, d.v.s. av den materie som elektronerne er knyttet til, kalder man elektrodynamisk kraft. Vi skal bestemme dens ret^ ning i forhold til de to andre : den elektromotoriske og den magnetiske. AB forestiller et horisontalt snit i Amperes ramme (fig. 94) set ovenfra, den er dreibar om C. Ved A gaar den positive strøm ned gjennem papirets plan. De magnetiske kraftinjer forløper som paa fig. 71. D er tversnittet av en fast strømbane, hvor ogsaa strøm*