Om Brød

17 Forinden jeg særskilt omtaler de Iagttagelser, jeg har gjort paa de forskjellige af mig besogte Pladser, og dertil knytter nogle Bemærkninger, skal jeg kort antyde de Retninger, i hvilke disse paa frem- med Sted indvundne Erfaringer kunne udnyttes, og eventuelle Brødreformbestræbelser herhjemme bør gaa. Vi fortære jo endnu som dagligt Brød væsenlig et Rugbrød, der bages af usigtet Rug og hæves med Surdeig — vort grove, meget sure Rugbrød, Med Urette kalder man herhjemme dette Brød: „vort gode, kraftige, danske Brød." Godt bør det nemlig ikke kaldes, da det let giver Anledning til en urolig, af stærke Syredannelser ledsaget Fordøjelse; kraftigt (ø: kraftigere end andet Brød, særligt Hvedebrødet, thi det er jo det, der i Almindelighed menes) tør det ikke kaldes, fordi det allerede efter sin kemiske Sam- mensætning, ved i Reglen at indeholde mindre LEgge- hvidestoffer og Kulhydrater*) eud Hvedebrødet, bliver mindre nærende end dette, dels fordi det udnyttes daarligt under Fordøjelsen, langt daarligere end almindeligt Hvedebrød. Indtil en Femtedel af det grove Rugbrøds nærende Bestanddele gaa nemlig til Spilde for Ernæringen, medens Hvedebrødets For- døielsesaffald gjennemsnitlig kun er 5 pCt., altsaa Vso af dets Vægt. Heraf følger, at dette Rugbrød helst skulde være langt mindre „dansk" (o: alminde- ligt fortæret), end det endnu stadigt er herhjemme. Der hersker i vort Land en besynderlig For- *) o: Stivelse + Sukkerstoffer. 2