Om Brød
Forfatter: Chr. Jürgensen
År: 1891
Forlag: J. H. Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 664.62
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Tilsætning af Gjær eller Sur (eller noget af Hver).
Efter 4 Timer slaas saa Brødet op. Skaanske
Limpor laves, faa vidt jeg ved, paa lignende Maade.
Der fremstilles i Stockholm ogsaa, men i ringere
Udstrækning, et Blandingsbrød af Hvede- og Rug-
figteinel, i Reglen med Gjær, som tildels gaar under
Navnet „preussisk Brød". Det svarer i sin blandede
Sammensætning til meget af vort kjøbenhavnfke Sur-
eller Sigtebrød, og er en Brødsort, som maa tages
med i Betragtning, naar Valget skal træffes mellem
Brødsorter, som fortjene større Udbredelse Her
Hjemme.
Af Hvedebrød kjender Stockholm mange
Slags, altfor mange Slags; ja, hvad Brødformer-
nes Mangfoldighed angaar, ere de stockholmske Bage-
rier endnu uheldigere stillede end de kjøbenhavnfke;
man vil ogfaa der fortrinsvis have Smaabrod, lige-
fom Stockholm i maaske endnu høiere Grad end
Kjøbenhavn frembyder den Ulempe, at der stilles vidt
drevne Krav til friskt Brød mange Gange i
Døgnet — hvilket alt er Momenter, som give dyrt
Hvedebrød. Stockholmernes store Forkjærlighed for
tørt Brød, o: „Skorper" eller Tvebakker o. desl. er
en i diætetisk Henseende ikke uheldig Smag.
Der fortæres i Stockholm i rigt Maal en sær-
egen Sort af fmaa Hvedebrød, som kaldes «slät
franske». Det er smaa Vandhvedebrød, som laves
(med Gjær) af simplere, meget glutenrigt Mel. Der
laves en meget lind Deig, som, efter at være flaaet
op, maa behandles paa en særegen, temnielig vidt-