Om Brød

23 mulig Udstrækning med Æltemaskine; der haves en fortræffelig Konstruktion, Eierens Patent Berlin. Her iagttages ligeledes et stærkt blandet Forbrug af Rug- og Hvedebrod. For de mere vel- stillede Klassers Vedkommende kan vel Forbruget af begge sættes omtrent lige. Det Rugbrod, som her almindeligt fortæres, er et fra vort daglige Rugbrod helt forstjelligt Pro- dukt; et sort, surt, meget grovt Rugbrod, i det Væsenlige svarende til vort almindelige, kjendes som „Kommisbrod", og fortæres i de laveste Befolknings- lag, ligesom det bruges til Soldaternes Brodfor- syning. Berlinernes almindelige Rugbrod kaldes „Schwarzbrod", medens det paa andre Steder i Tydskland kaldes „Graubrod", hvilket er et langt mere passende Navn. Det er nemlig altid graat, indtil helt lyst gullig-graat, alt efter Melets Fin- sigtethed. Det laves nemlig altid af sigtet Mel. Ved Deigberedningen — med Surdeig — lægges der den storste Vægt paa gjennem hyppig gjentagen Jnd- æltning af nyt Mel at holde Syreudviklingen i Tomme, saaledes at dette Brod bliver langt mindre surt (eddikesurt) end vort almindelige Rugbrod. Et 4 Pd.s Rugbrod af den Art fra et af Berlins fineste (dyreste) Bagerier kostede, da jeg var der, (Mai 90) 50 Pfennig, hvilket er 11 Ore pr. Pd. Hvedebrod sælges i Berlin aldeles overvejende som Smaabrod i forskjellige Typer („Knuppel", „Kai- sersemmel", Milchbrödchen" o. s. v.); Hertil, som til