Om Brød

24 de sjældnere forekommende större Brodtyper („lange Franskbrod" og saakaldte „engelske Brod", Brod bagte i Blikforme) synes der i Berlin i stor Ud- strækning at blive brugt meget fine til allerfineste Melsorter („ungarsk Mel", „Wienermel") og vistnok megen Sodmælk (ren Sodmælk?). Brodet er ogsaa i Almindelighed meget smukt, hvidt, meget vel- smagende og vellugtende — men det er ogsaa yder- lig dyrt. Brodveininger fik jeg ikke Leilighed til og kan saaledes væsenligt kun bedomme Priserne efter Skjon. Det kan dog anfores, at man paa et af Byens fineste Bagerier slog et „engelsk Brod" til 50 Pfen- nig op med knap 1 Pd. Deig. Dette giver en enorm Pris pr. Pd. for det færdige Brod. Regner man nemlig med kun 15 pCt. Vægttab under Bagningen og med et helt Pund Deig, giver det en Pris af 59 Ore pr. Pd. Saa dyrt er det fine Hvedebrod vel neppe fra de tarveligere Bagerier, og der gives des- uden ogsaa billigere Hvedebrodsorter, s. Ex. de saa- kaldte „Strippen", til hvilke der anvendes secunda Mel og Vand. I de lavere Befolkningslag, i hvilke der i ovrigt væsenligt kun konsumeres „Schwarzbrod" (og „Kommisbrod"), skal dette Brod blive alminde- ligt fortæret til Morgenkaffen. Særlige Bestemmelser for Bageriernes Indretning og Drift — offentlig Bagerikontrol — kjendes ikke i Berlin. Salg efter Vægt kræves her end ikke for Rugbrodet. Bagerierne gaa her, fom hos os, næsten uden Afbrydelse det meste af